Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 58. Altaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henimod hvilket Menigheden naturligt vender sig i sine Bønner
og sine Responsorier i dets Egenskab af at være det synlige
Udtryk for Herrens usynlige Nærværelse i sin Kirke.
Den katholske Kirke opfatter Altaret ligeledes i en tre-
foldig Betydning: 1) som Offerplads for Kristi synlige Offer i
hans synlige Kirke. Som saadan er Altaret et Billede
(Symbolum) paa: a) Nadverbordet; b) Golgatha; c) den hellige Grav.
Derfor er Altarets oprindelige Form et Bord (τράπέξα ϰυρίου,
1 Kor. 10, 21), betegnet med Golgathas Kors og stillet over
Graven, hvor de udvalgtes Aander venter Opstandelsen
(Apoc. 6, 9).
2) som Kristi Bolig, Sæde for hans hellige Legeme og
Blod, saaledes det allerhelligste. Som sådans omgaves Altaret
allerede tidligt af et skjulende Forhæng.
3) de troendes Offerplads, hvor de frembærer sine Bønner,
Forsætter og Kjærlighedsgjerninger.
Navnet Altar (lat. altare) er sammensat af de to Ord
alta, høi, og ara, hvilket sidste Ord allerede brugtes om de
hedenske Offeraltare, og har sin Oprindelse fra det græske
αἴρω, jeg løfter, saaledes allerede i sig selv betegnende en
Forhøining (alta ara).
Man skjelner mellem faststående Altare (a. fixum) og
transportable Altare (Reisealtare – a. gestatorium, levaticum;
motorium, portabile, itinerarium, viaticum), snart liggende i Form
af en Kasette, snart staaende i Form afet Triptychon.
Et saadant Reisealtar med Reliefer af St. Olafs Liv i
Narhvaltand, og vistnok forarbeidet i Norge noget før det 15de
Aarhundredes Midte, eiede Kristian I, – det eies nu at
Oldnordisk Museum i Kjøbenhavn.
Altarets (og dermed ogsaa Kirkens) nordre Side kaldtes
Evangeliesiden eller Brødsiden, den søndre Side Epistelsiden
eller Kalksiden, fordi Oplæsningen af Evangeliet foregik fra
den nordre Side af Altaret, hvor Brødet havde sin Plads,
Oplæsningen af Epistelen paa Sydsiden, hvor Kalken stod (cornu
evangelii, c. epistolæ, c. panis, c. calicis).
Høialtaret vies i den katholske Kirke ofte til Kirkens
Titelhelgen.
Saasnart Helgendyrkelsen begyndte, behøvede den katholske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
