Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 58. Altaret - § 59. Altarbordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
87
Kirke flere Altare (altaria minora) foruden det, der stod i
Korets Midte og nu blev kaldt Høialtar (altare principale).
Disse Sidealtare reistes dels imod Korets Sidevægge, dels mod
Kapellernes og Sideskibenes Vægge, dels mod Pillerne i Skibet.
Blandt disse Sidealtare maa særlig mærkes det saakaldte
Korsalter eller Lægmandsaltar (altare stæ crucis, a. laicorum),
viet det hellige Kors og bestemt til Lægfolks Andagt. Det
havde sin faste Plads mellem Kor og Skib (altsaa under Lek-
toriet og det i Triumfbuen hængende Kors). I Mariakirken i
Oslo nævnes det i Forbindelse med Lektoriet (§ 38).
Til ethvert Altar knyttede sig Gaver, der bestod i
Jordeiendomme, af hvilke den til Altaret knyttede Præst fik
sine Indtægter. Saa mange Korbrødre (Kanniker) en Biskops
eller Kollegiatkirke havde, saa mange Sidealtare skulde
Kirken have.
§ 59. Altarbordet (mensa, Fig. 40) viser sin Hovedbetyd-
ning i Kirken derved, at dets Plads var det fundamentale ved
hele Kirkebygningens Beliggenhed, idet Kirkens Grundsten
nedlagdes — ikke som sædvanlig i et af Bygningens Hjørner,
men under det vordende Altarbords Plads og derved blev denne
betingende for hele Kirkebygningens Retning (se § 11).
Altarbordets Plads i Basilikaen var mellem Apsis og Skib ;
paa Overgangen mellem begge. I det 8de eller 9de Aar-
hundrede trækkes Altaret ind i Apsis, senere vexler dets Plads
mellem Apsis, Korkvadraten og Krydset. Allerede fra først
af brugtes Altarbordet i den kristne Kirke til Nadverens Ud
deling og bestod af et simpelt Træbord paa fire Fødder. (Et
mærkeligt gammelt Altarbord af denne Art, der siges at have
været Petri Altar i Pudens’ Hus i Rom, vises endnu i Lateran
kirken.) Da den ældste Menighed gjerne nød Nadveren ved
Martyrernes Gravsteder, stilledes Nadverbordet over Gravens
Sarkofag, og heraf opstod den ovenfor (§ 12) omtalte Skik at
reise enhver Kirkes Altar over en Helgens til Kirken flyttede
Grav (confessio), der gjerne stod synlig under Altaret. Hvor
dette ikke kunde ske, indesluttede man Martyrben (allerede
under den romerske Biskop Felix I Aar 270) eller andre
Helgenrelikvier i Altarbordet. Sædvanlig var Altaret viet til
den eller de Helgener, hvis Ben eller Relikvier det bevarede.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
