Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 62. Relikviealtaret - § 63. Iconia - § 64. Tabernakelaltaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Rummene aabnes bagfra ved Døre. Kun faa saadanne er
devarkdk, bl. a. i Paderbornerdomen, Miinsterdomen, St. Johannes
i Essen, Sta. Ursula i Koln.
§ 63. leonia fPietrotabulatum). Relikviebeholderne i disse
Relikviealtare kom snart til at spille en underordnet Rolle.
Allerede efter Billedstridens Slutning i det 9de Aarhundrede
var Lysten til at udBtvre Altaret med Billeder vaa^n6t, og
Relikviealtarnes Hovedform anvendes snart for et nyt Ende
maal. Træder Relikvierne selv i Baggrunden, saa blomstrer
Billedfremstillingen saa meget riFkre op i RkiietLi- og fristaaende
plastiske Enkeltfigurer henad det efterhaanden til en formelig
Altarvæg forhøiede Retabulum, der nu ogsaa faar et nyt Navn,
Iconia, Billedvæggen, i England kaldet Reredos.
Iconia bestaar at’ tre Dele:
1) det lave Fodstykke, Predella, der gaar noget frem foran
Væggen og svarende til det gamle Retabulum — eller som
billedsmykket — nærmest til det med Superfrontale smykkede
Retabulum, igjen optager Kandelabrerne og vel tillige Krucifixet.
2) derover selve Billedvæggen med en Række bibelske
eller Helgenbilleder i Relief, Friskulptur eller Maleri, omgivende
Relikviebeholderen, der fremdeles bevarer sin Plads over Altaret
og nu altBaa ud^sr NlledveeMen» Midte og Hovedparti.
3) Bekroningen, der opad afsluttes snart i gothiske Fialer,
snart i Valdakintorin, ofte forsynet med en NanAioldi^ned at
Statuetter.
§ <J4. Taberiiakelaltaret. I Midten af det 13de Aar
hundrede tandt ifølge en katholsk Legende det bekjendte Under
med den bloddryppende Hostie Sted under Messen i Bolsena,
og Kristi Legemsfest indstiftedes til Minde herom. Transsub
stantiationen var jo bevist. Monstransen (se nedenfor), i hvilken
Hostien fremvises, spiller fra nu af en stor Rolle i Kirken, og snart
stilles «Tabernaklet», d. v. 8. Monstransen med dens Baldakin og
«Expositionsthrone» paa selve Altaret, idet det faar sin Plads
over Relikviegjemmet paa Iconia og indrammes at Altaropsatsen.
Nu rykker Altarstagerne igjen ned paa selve Altarbordet,
Krucifixet optaz^6B som (^entraltreinBtilling’ enten i eller over
leoniet, og over det hele reiser sig atter som i Oldkirken
Oidoriet^ Naldakin, denne Gang i gothiske Former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
