Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 70. Andre Gjenstande, henhørende til Altarets Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
e) Skabet (reconditiorium), som undertiden indelukkede
det hele.
Stundom bevaredes Relikvieskrinet i særskilt Kapel eller
Krypte. (De hellige tre Kongers Kapel i Kolns Domkirke.)
I Norge nævnes af store Relikvieskrin kun tre nærmere
betegnede: Olafsskrinet over Altaret i Trondhjems Domkirke,
QviB rige ydre Kiste ved 1537 86ndt68 til Kjøbenhavn og der
er smeltet in6 for sit HlktaivlV^» Skyld, Sta. Buimiva>B Skrin,
der fra Selje Sunnivaskirke flyttedes til den store Kristkirke i
Bergen ca. 1170, samt St. Halvards Skrin i Halvardskirken i
Oslo, der under Krigen med de Danske i 1130-Aarene flyttedes
til Oplandene, men snart bragtes tilbage. Flere store Skrin
maa dog have existeret, da der ca. 1180 tales om flere store
og smaa Skrin i Sta. Sunnivaskirken og Albanuskirken pal»,
Selje. St. Svituns Skrin over Stavanger Domkirkes (Svituns
kirkens) Altar synes at maatte have været et lidet Skrin, da
Helgenens Legeme hvilede i Winchesterkathedralen. Store Skrin
mas, 6erimo6, Erkebiskop NvBteinB (St. Augustini) Skrin i
Trondhjems Domkirke og St. Bernhards Skrin i samme Kirke
have været.
Af smaa Relikvieskrin, der stundom havde Formen at’ det
Helgenlem, de indeholdt, nævnes — vistnok i denne Betydning —
bl. a. en «St. Olafs Helligdomsarm» i Trondhjems Domkirke
fra ca. 1200 af Træ, overdraget med Sølvblik, nu i Oldnordisk
Museum i Kjøbenhavn. Olafsskrinet stod over Altarets Neta
bulum med en Baldakin, «Bt. Olafs Hue», over. Det beskrives
i Sagaen som et af de ovenfor skildrede kirkelignende Skrin.
Da de smaa Skrin, der er drevne og emaillerede, ofte er at
Furutræ, er de tydeligvis forarbeidede i vort eget Land —
Email- og Guldsmedarbeide øvedes vistnok allerede i romansk
Tid, men sikkert i den gothiske i norske Stæder.
De øvrige kjendte Relikvieskrin fra norske Kirker er
følgende :
1) Et til Kjøbenhavn før 1796 nedsendt, med keltiske
Ornamenter — altsaa vel neppe norsk Arbeide — i Oldnordisk
Museum, Kjøbenhavn (Worsaae, Fig. 524).
2) Fra Røken Kirke, hvor det endnu var 1701, udlaant til
Trondhjem, og aldrig tilbageleveret. Det havde emaillerede
Helgenbilleder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
