Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 70. Andre Gjenstande, henhørende til Altarets Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
/
I^ainperue atvi^ende Former, snart kredsrunde, taarnlignende,
snart grenede som Trær, stundom med den fra Titusbuens
Relief bekjendte syvarmede Lysestage fra Jerusalems Tempel
som Forbillede, snart baadformet (Mark. 4, 1), en Form, der
ogsaa anvendteß for Lysestager. Urnæs Kirke eier en baad
formet Stage til 7 Lys.
Paa selve Altarbordet stod Altarstagerne fcandélabraj.
Deres Antal var sædvanlig et lige Tal, 2, 4, 6, og deres Brug
,^aar viBtnok tilda^6 til 016kirk6U.
Urnæs Kirke eier to smukke romanske Altarstager med
Emaille, kolnsk Arbeide fra det 13de Aarhundredes Begyndelse.
Disse Stagers Form er en trekantet konvex Fod med heit
cylindrisk Skaft med flere runde Knuder i lige Afstand opad
Skaftet samt Krave og Lyspigg til at holde Lryset. Ogsaa
Trondhjems Oldsamling eier et Par lignende vistnok fra Vernæs
Kirke(?), et lignende Par fra Glemminge Kirke er i Privat
•eie. Fra Gaupne Kirke er en halvt romansk, . halvt gothisk
Stage af noget mere kompliceret Form indkommen til Kunst
industrimuseet.
Lysene maatte aldrig løfte sig høiere end Krucifixet paa
Altaret og skulde enten være li^6 dsie eller to og to stigende
mod Midten. Til Kandelabrerne hørte Lyseslukkeren
(ceraptum), en paa en lang Stang siddende tragtformet Hætte,
der navnlig dru^t6B Skjærtorsdag ved I^nkdi-ZL i den Katlis)iBk6
Kirke, naar Altarets 12 Apostellys efterhaanden slukkedes
under Afsyngelsen af Miserere, og kun det midterste bliver
brændende (Kristus paa Korset). En lignende lang Stang med
•en Voxstabel bruges som Lysetænder. Ogsaa Lysesaxen
(forcepsj forekomnler i gamle Kirker i Skikkelse at en Fugl,
hvis Neb afskar Lysets Tande (13de Aarhundrede).
4) Bøgelsekarret {thuribulum, Fig. 53) erindrer om Apoc. 8, 3,
idet den opßtiF6ud,6 Virak symboliserer de mod Himlen op
stigende Bønner til Gud, der er «en sød Lugt for Herren».
Det bruges endnu stadig under Messen i den katholske Kirke.
Hver Kirke skulde have to, et af Guld og et af Sølv — dog
forekommer de ogsaa af uædle Metaller. Røgelsekarret bestaar
.af en Skaal med 3 IHeeder, hvis øverste Ender samles i en
liden Kuppel, samt et gjennembrudt I^aa^ over Bkaaleu,
forsynet med 3 Øskener, i hvilke I^aa^et kan Isde op og ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
