Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Anden Afdelning. Gjenstande udenfor Koret - § 78. Orglet - § 79. Vievandskarret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Orgelpiberne var oprindelig af Kobber og- stod frit, Manualet bestod
af høist 12 Tangenter. Fra 66t 1366 Aarhundrede forfærdigedes
Orgelpiberne af Tin. I Norge nævnes første Gang ens
«Organmeistare» under Erik Præstehader (1280—1299). Op
rindelig havde Orglet, som det synes, sin Plads paa Lektoriet,
men da det voxede i Størrelse, henvistes det til Kirkens Vest
ende over Indgangsdøren. Der omtales Orgler, hvortil man
Bkatk6<i6 Vind ved Bmaa Vindmøllenjul, andras udenpaa
Kirken. I Halberstadts Domkirke omtales Orgelpiber af Bly.
I det 1566 Aarhundrede opßtaar det Baakal6t6 Or^6ikuß, Orgel
kassen, der danner en arkitektonisk Indfatning om hele Orgel
værket, saa at Orgelpiberne kun viser sit Midtparti, medens den
øvrige Del skjules bag en gjerne tabernakelformet, i gothiske
Motiver holdt Afslutning. Nedad in66Blutt6B Orglet at et ofte
rigt kunstnerisk smykket Brystværn (som den verdensberømte
Orgeltribuna fra Florents’s Domkirke at I^nea ci6ila Robbia og
Donatello fra 1566 Aarhundrede). Istedetfor efter Noder spil
lede man i den 3Li6Bt6 Tid 6tter de Baakal6t6 urner, der
— indførte i Kirkemusiken i det 9de Aarhundrede — kun
nødtørftig antydede Tonernes Stigen og Synken i større eller
mindre Intervaller ved Streger, Buer og Hager, og fremdeles
brugtes i Antifonier efter Linienodeskriftens Indførelse ved
Guido af Arezzo i det Ilte Aarhundrede. Enkelte middel
alderske Orgler er endnu bevarede, saaledes t. Ex. i Strass
dur^6r Nunßt6r.
§ 79. Vievandskarret. Vievandskarret (Cantharus,
Fig. 63) nar i 66 katholske Kirker Bin Plads nær In6^an^6n.
Det med indviet Vand fyldte Bækken, hvori den in6- og u6
trædende dj^pper Fingrene og betegner Pande og Bryst med
Korstegnet, er vistnok oprindelig en Abbreviation at Renselses-
drsn66n i 016kirk6N8 66r o^Baa
kaldtes Cantharus. Det har ofte Formen
at en stor Muslingskal, fæstet enten paa
Vestvæggen eller paa Kirkens vestligste
Pille, stundom et paa Mands- og et paa
Kvindesiden. Ikke sjelden sættes det
?i^. 63. Viev»i,,l«kllr. iini6i6rti6 paa 6N 88er8ki1t triBtaa6n66 I^o6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
