Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Anden Afdelning. Gjenstande udenfor Koret - § 79. Vievandskarret - § 80. Klokkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
En sædvanlig Indskrift paa Vievandsbækkenet, hentet fra Sophia
kirken i Konstantinopel, er:
NIVEON ANOMHMA IVIN MONAN OVIN.
(Tvæt din Synd — ikke blot dit Aasyu.)
Det eneste Vievandskar, jeg kjender fra norske Kirker,
findes i Trondenæs Kirke.
§ 80. Klokkerne. Klokkerne (signa, campanæ), der har
sin Plads i Kirkens Taarn eller i et særskilt ved Kirken
bygget Klokketaarn (campanile, Støpul) er af ældgammel Op
rindelse og ingenlunde — som det siges — opfundne at Biskop
Paulinus af Nola i Campanien i det ste Aarhundrede. Allerede
Ægypterne anvendte Cymbler, elder og Haandklokker til
religiøst Brug. Osirisfesterne forkyndtes ved Klokkespil; man
har fundet assyriske Bronceklokker, og paa Sømmen at sin
Overdragt bar den jødiske Ypperstepræst Klokker at Guld
(Exod. 28, 33. 34). I Athen ringte Kybeles Præster ved sine
Ofringer. I Rom sammenkaldtes offentlige Forsamlinger ved
tintinnabula, og foran et Jupitertempel i Rom lod Augustus
ophænge en Klokke (Suetonius). Se ogsaa Paulus’ «lydende Malm
eller klingende Bjælde» (1 Kor. 13, 1).
Det synes ikke, som om de ældste Kristne kaldtes til Guds
tjeneste ved nogen klingende Lyd. Først i Klostrene høres, at
man for at angive Bønnetimerne (horce canonicæj benyttede
enten en Tuba (deraf Navnet signum om Klokken) eller man
slog med en Hammer paa en Plade at Træ eller Metal. I det
6t6 Aarhundrede NNVN6B Klokker i I^ranksrn6B Land og paa
de britiske Øer. Paa Karl den stores Tid
var de temmelig udbredte, og snart begyndte
man at indvie Klokkerne til deres hellige
Brug og give dem Navne, saa at det endog
tilsidst maatte forbydes «at 6sd6 Klokker».
De ældste Klokker var at sammennitede Blik
plader, ganske smaa, og deres Form lignede
6N almindelig Kobjeldes (Fig. 64). Den ældste
kjendte og bevarede Klokke, «Saufang» fra
Sta. Ceciliakirken i Koln (nu i Stådtisches
Fig-. 64. Tidlig
millllviaiserzk
Museum i Koln) bestaar at sammennitede Blik-Kirkeklokke
Blikplader og er 0,37 m. nsi og ved Randen (Museet i Koln).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
