Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Anden Afdelning. Gjenstande udenfor Koret - § 80. Klokkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
rind6iB6 61- viBtnok o^Baa Xlokken i Xordernov Xirke med
Bin IndBkritt:
«Me dedit ecclesie Nordrof Sigurdus amore
Qui manet Hamarie presul virtutis honore»,
fra Aarene mellem 1381 og 1419, Biskop Sigurd af Hamars
Tid. Muligens er ogsaa Klokken tra Hafslo Kirke i Bergens
Museum trods den fremmede Indskrift norsk, hvis Klokke
støberen virkelig N6d Nrl6n6uB. InHBkritt6n er den samme,
som læses paa en Klokke fra Catania til Tak for Landets
Frelse fra Ætnas Udbrud; thi den yndede Tndskrift udbredte
sig hurtig til mange af Europas Lande; Spørgsmaalet er kun,
om man (med Bendixen) tør læse «me fecit» eller (med Lorange)
mag, læse «emit me».
Den ældste daterede Klokke er Domen i Sienas fra 1159,
den næste Wiirzburgs fra 1249. Omtrent fra denne Tid
lykkedes det at stemme Klokkerne harmonisk, og samtidig
afløste den nu brugelige Form den ældre Kobjældeform.
Verdens største og alle andre i Størrelse flere Gange over
trlVKende Klokke er «^ar Kolokol» (Keiserklokken), der nu
nedßt^rtet staar ved Xiokketaarnet I^van Weliki paa Kreml i
Moskau. Den er selv et stort Taarn, støbt 1533 og veier
4 320 Centner. Dernæst følger den store Klokke i Iwan
Weliki sammesteds fra 1813 (I 000 Centner), Baa Xeißerklokken
i Kolnerdomens Sydtaarn, støbt 1874 at franske Kanoner
(543 Centner) — 28 Mand behøves for at ringe den. Den
store Klokke i Peterskirken i Rom veier 380 Centner; Olmutxer
Domens Midttaarns 358 Centner; Stefanskirkens Josefklokke i
Wien 354, Notre Dame i Paris 340, Maria Gloriosa i Domen
i Erfurt 275. (Om Klokkernes Indskrifter se i Epigrafiken
§ 112). For ikke at bringe Taarnet i altfor stærk Svingning
hænges Klokken gjerne i en trißtaaende i I^aarnet optsrt
Klokkestol. Man skjelner mellem Klokkens Krans (nederst)
og Hue (øverst). Xiokkemetaiist er en VronceisFerin^ at ca.
80 Procent Kobber og 20 Procent Tin, altsaa meget naard
Bronce. At blande Sølv i «Klokkespisen» var tidligere ikke
usædvanligt, siges der, da det troedes at give Klokken en
fyldigere Klang. Men Baa er ikke Tilfældet. Prøver har
bevist, at den ovennævnte Legering er bedst — jo mere Sølv,
desto slettere Klang. Eget er det, at skjønt fromme Folk i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
