Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Første Kapitel. Symboliske Billeder - § 89. De vigtigste kirkelige Symboler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
den dybe Sorgs Farve; rødt (Ilden, Blodet) er Kjærlighedens
og Opofreisens Farve; orange, gult (Lys) Glæde; grønt
(Vaar) Haab; blaat (Himmel) Troskab, Sandhed; violet
(dæmpet) Vemod og Sorg. I KoF6r v. d. Weydens berømte
Billede (i Museet i Antwerpen) af de BVV Sakramenter er
Engelen over Daabens Sakrament hvid (Renselsens Vand),
over Konfirmationens Sakrament gul (Lys og Glæde), over
Skrif temaalets Sakrament ildrød (Renselse ved Angerens
Ild), over Messens Sakrament grøn (Salighedshaabet), over
Præstevielsens Sakrament violet (geistlig Værdighed), over
H^Ft,6vi6iß6Nß Sakrament blaa (Troskab) og over den sidste
Olies Sakrament sort (Død). De symbolske Farver i Kristi
Dragt er blaat, rødt og hvidt, i Marias Dragt blaat og rødt.
Fisken, se § 88.
Haanden, sædvanlig nedadvendt, udtrædende af en Sky =
Gud Fader, den eneste Maade, hvorpaa Oldkirken — paa en
enkelt Undtagelse nær — vovede at nærme sig denne Frem
stilling.
HageTiorset, 86 § 88.
Hanen, allerede i den klassiske Oldtid Aarvaagenhedens
Symbol, fik i Oldkirken den samme Betydning med forstærket
Akcent gjennem Petrushanegalet, der opfordrer til Anger og
Bod. Kirketaarnshanen hænger derhos vistnok ogsaa sammen
med den middelalderske Tro paa, at Hanegalet fordriver onde
Aander (Nattens Aander).
HankeJcorset, se § 88.
Haren, Livets hurtige Løb under Frygt og Bæven (efter
andre en Alliteration mellem Aaycoc og Xoyoc, hvad dog neppe
er rigtigt).
Hjertet, det flammende Hjerte symboliserer i den moderne
Symbolik Kjærligheden, gjerne sammen med Troens Kors og
Haabets Anker, men forekommer ikke i den oldkristne S}^mbolik.
Hjorten, den frelsesøgende Sjæl (Ps. 42, 1), anbringes ofte
paa Døbefonter.
Jesusmonogrammet, se § 88.
Hyrden, den gode Hyrde, se § 88.
Kentauren, sædvanlig med Bue og Pil, betegner Hjertets
vilde Lidenskaber, ogsaa selve Djævlen (Ef. 6, 16), dens Frem
stilling var især hyppig omkring Aar 1000—1200. I Norge
Kirkelig Kunstarkæologi 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
