Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - § 102. Kristusbilledet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
erindrende I?antaßi eiede af den høieste Gud. Der foreligger
ogsaa direkte Vidnesbyrd om, at Zeusbilledet har været benyttet
som Prototyp. (De nærmere Beviser se min «KristusbiUedet»,
Gyldendal, Kjøbenhavn 1880.) I Løbet at Middelalderen ud
viklede Mosaiktypen sig til en mørkt udseende, afskrækkende
streng Typus i de byzantinske Kirker. It.6naißßano6n optog for
sine Kristusbilleder Zeustypen med fuld Bevidsthed (N. Poussin).
Krucifixtypen er yngre end Salvatortypen og slutter sig
for Ansigtstrækkenes Vedkommende nær til denne, men gjenneui
gaar flere Udviklingstrin. Skjønt Kirkelærernes Ivren mod
dette Slags Fremstillinger viser, at Forsøg tidligere har været
gjort, begynder Xruoitix6t først at brede sig ca. 600; thi saa
længe endnu Korsfæstelsesstraffen udøvedes som den mest van
ærende af alle Straffemaader, havde det noget altfor pinligt for
de kristnes Følelser at se Kristus fremstillet i en Stilling, de
daglig havde Anledning til at 86 de laveste Forbrydere indtage.
Derimod var Korset selv, som vi Baa, et ticiii^t KriBt6li^t
Symbol, og fra dette udgik i Tidernes Løb XrueitlX6t, idet
man paa Korsets Midte snart fæstede Lammets Billede, senere
Kristi Brystbillede. Overgangen danner de ca, 590 forekom
mende Billeder at Kristus og de to Røvere i de korsfæstedes
Stilling, men uden Kors. Det stod jo nu kun tiidag-6 at fæste
hine Billeder til Korssymbolet, at forene Korset og< den kors
fæstede. Og dette skede samtidigt. Theodelindes Olieflasker
i Monza viser baade Figurer i de KorBtskBt666B Stilling og en
virkelig korsfæstet Kristus.
Optagelsen at den korsfæstede i den kristne Billedkunst
synes at skyldes Stridighederne om Kristi to Naturer, idet den
sinaitiske Munk Anastasius, ca. 550, for at vise det utilbørlige
i Formelen «Gud er korsfæstet», til sin « Hodegetikos » ca. 12
føiede en Afbildning at den korsfæstede, som har forplantet sig
gjennem Haandskrifterne at denne Bog, navnlig Haandskriften
i det Laurentianske Bibliothek i Florents. Ved 580 omtaler
Gregor at Tours 6t Billede at den korsfæstede, og 686 Beda
ligeledes — men begge saaledes, at man forstaar, at deslige
Billeder endnu var noget usædvanligt. Fra ca, 700 stammer
det ældste tyske Krucifix paa St, Willibrords Relikvieskrin i
Mynsteren i Emmerich, men tra 700 at udbreder og.saa Kruci-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
