Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - Tillæg. De kirkelige Indskrifter - § 111. Indskrifternes Indhold. Gravskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
leve blandt de helliges Aander eller l»lan6t de udvalgte. Man
antager allerede nu en Paakaldelse at Helgener (? Roller).
Under oss efter Konstantin — 4de Aarhundrede — gaar
Akklamationerne over til ligefremme Bønner tor de døde, og
man venter Velsignelse af deres Forbønner. «Bed tor N. N.»,
«tænk i dine Bønner paa N. N.» I dette Aarhundrede fore
kommer første Gang Titelen «papa» om den romerske Biskop,
men med Tillægget «suus», saaledes en Underordnet, der kal66i’
Biskopen in Fader — altsaa ikke som litel. (^ravBkritt6inft
bliver udførligere, ofte med Aldersangivelse og Ros over den
døde: «Miræ bonitatis alque sanctitatis» 0. 1.
Efter 320 begynder Helgen- og Martyranraabelserne,
hvor da Nominativ spiritum sanctum betegner den afdødes Aand
i No6B3ktninss til spiritus sandus om Guds H6ilissaau6. «St.
XnBt6» i In6B^riktt>n «S. Kuste kom i dine Bønner Aurelius
Repentinus ihu», er ikke, som man har ment, «Hellige Kristus»,
men «Hellige Sixtus». Fra ca. 300 nævnes ogsaa blandt
kirkelige Titler og Værdigheder ikke blot Episcopus og Pres
byter, men tillige Martyr (ogsaa om dem, Bom er døde i I^VNssB6i
eller Nxii), Xawenumeno», Xkoplivta, Vii-sso, Vii-ssiniuB-a,
d. e. Ægtefæller i første Ægteskab; 304 ontiXHtzr en «Paulus
Exorcista», og nu anvendes «in pace» om Freden i dette Liv:
«vixit in pace’».
Ca. 400 begynder Gravskriften med et «Hic positus» —
«Mc jacet» — «hic qviescit». Samtidig ophører de gamle Akkla
mationer. Indskrifter, hvor Pra-positionerne c«m oss de styrer
Akkusativ — cum virginium suum, exiit de sanctum — eller
Omtale af Indkjøb af et Gravsted er altid yngre end 300.
Udtrykkene depositus, depositio, bliver først hyppige i 4de og
ste Aarhundrede. Forbandelsen over den, der forstyrrer
Gravens Fred, er neppe nogensinde ældre end Aa r 500.
Vigtig for den kronologiske Bestemmelse er ogsaa selve
Navnene. Ældst, men sjeldne, er de antik-romeiske Navne
efter Trenavnsystemet, t. Ex. C. Fibio Firmo — efter 300
forekommer de ikke mere. Fra nu at sættes det i Daaben
erliolclte Navn paa Graven, Navne paa -antius, -entius, -ontius,
-osus bliver alminclelisse ! Amantius, Vineentiuß, I^eontiu», Lono^u^.
Nu begynder Navne at religiøst Indnold: Hvoslvult<l6Nß, Adeo
datus, Renatus, Bonifacius; og Udtryk at kristelig Ydmyghed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
