Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - Tillæg. De kirkelige Indskrifter - § 111. Indskrifternes Indhold. Gravskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Pecus, Stercorius, Injuriosus o. 1. af Hedningerne tidligere
bragte Skjældsord bliver nu Æresnavne. Endelig optræder
under Folke vandringerne germaniske Navne som Ilde
brand o. lign.
Ogsaa Palæografien og Ornamenterne bidrager til at
bestemme IndBkritterneB Alder; Ankeret og Fisken er de
9LidBte og karakteriserer det Iste og 2detAarhundrede.
Duen findes i Roms Katakomber fra 268 — 500, Kristus
monogrammet fra 298 — 474 (323-451?), AQ 60 — 509,
Korset foran en Gravskrift fra 450 at, idet Kristusmonogram
mets Krumning over Korset forsvinder, saa blot Korset staar
tilbage.
Den senere Middelalders Gravskrifter er affiattede,
dels i Prosa, dels paa Vers. De ældre er anbragte rundt
Gravstenens fire Sider og indeholder sædvanlig Navn, Stand og
Dødsdag, men derimod sjelden Dødsaar, da Dagen, men
ikke Aaret var at Vigtighed for Anniversarierne (de aaiiige
Sjælemesser paa Dødsdagen). Over store Mænd sattes vidt
løftigere Indskrifter. Paa Karl den Stores Grav i Aachens
Mynster stod : « Sub hoe conditorio situm est corpus Caroli magni
atque orthodoxi imperatoris qvi regnum Francorum nobiliter
ampliavit et per armos XLVllfeliciter tenuit, decessus septua
genarius anno Dni. DCCCXIV indictione VII V Kalendas
Februarii. »
Tidlig beg} ndte de versificerede Gravskrifter : paa Otto
den l’s Grav (f 973) i Magdeburgs Dom stod:
«Tres luctus causae sunt hoe sub marmore clausae,
Rex, decus ecclesiae, summus honor patriae.»
Over Kong Sverres Grav i den store Kristkirke i Bergen stod
paa en Broncetavle i latinske Vers, i Guldbogstaver (ifølge
Flatoboken): «Her ligger den, som var Kongernes Pryd, Troens,
Ærens og Tapperhedens Støtte og Stav, Billede og Mønster,
urokkelig Mandighed, sin Fosterjords og I^drenearvB Skjold
og Værn, djærve Raads Mod, Uvenners Fordærvelse, Norges
Hæder, sit Folks Smykke, Retfærdighedens Haandhævelse,
Lovenes Forbedring, alle sine Mænds Kjærlighed.»
Fra det 14de Aarhundrede af tilføies gjerne det aldrig
helt torßvundne oldkrißtne: «-in pace-», men nu no^et udvidet og
med Konjunktiv-(Optativ-)form i Verbet, idet det heder: cujus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
