Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang - § 113. Kirkemusiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
SixtinskeKapel, en Mønsteranstalt, der senere tjente som
Norm for hele den romerske Kirke. Som Støtte for Udførelsen
formede han de kirkelige Sange i et «Antiphonarium», der
Baav6l ved sit Indhold som ved «ill Optegnelsesform i Ne urner
eller Tegn, af hvilke den moderne Nodeskrift senere har ud
viklet sig, blev mønstergyldig baade for Kirken og for Kunsten.
Hans Musik hævedes under Navnet den gregorianske
Koral til Kanon for hele den romerske Kirke og dannede i
et helt Aartusinde det Grundlag, ved hvilket man overalt
— med faa og smaa Afvigelser — holdt fast, og fra hvilken
o^Baa XoinpouiBt6ril6 d6Qt6H6 Notiv6rn6 for sine KunBtri^6,
flerstemmige BauA6.
Med Reformationen begynder en ny Tid, i hvilken Musikens
Forhold til Gudstjenesten bliver et løsere, og andre Elementer
faar Overhaand. Den gamle Kirkes liturgiske Musik kunde
trods al Reformatorernes Møie kun ufuldkomment blive bevaret,
derimod vandt Hymnen Overhaand og formede sig til frie
Kirkesange (Salmer), i hvis Afsyngelse atter den hele Menig
hed deltog (den lutherske Koral). Hertil bidrog navnlig
Orglet, som vistnok da allerede i Aarhundreder havde været
i Brug (se § 78), men først med Reformationen kom til tiM
Anvendelse i Gudstjenesten. I længere Tid var Orglet det
eneste Instrument, der ledsagede Kirkesangen, men snart drog
det fulde Orkester ind i Kirken.
Med denne Forandring begynder atter en ny Tid, den
sidste Periode, i hvilken Kirkemusiken hverken bandt sig til
den præstelige Liturgi (den gregorianske Koral) eller til Hymnen
i Form af Salmesang (den lutherske Koral), men anvendte
kirkelige Texter af fri Opfindelse til flerstemmige Komposi
tioner, hvorved Sangen nZLBt6n altid i668a^6668 at Instrumental
musik. Grundlaget for denne Kunst er Harmonien, den fler
stemmige Musik, hvis Opstaaen ligesom Orglets er at føre
tilbage til den tidlige Middelalder, og som allerede paa Luthers
Tid var af høi Betydning og kort efter hans Død i flerstemmige
—8-stemmige) Sange uden Akkompagnement (Motetter) fandt
en Blomstring, der i denne Retning aldrig senere er naa6t.
Hin Periode at det 16d6 Aarhundrede d6tra^ter man derfor
som den kirkelige Xunßtinnßikß klassiske Periode, og man.
betegner hin Tids Kompositionsmaade efter dens største Repræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
