Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang - § 113. Kirkemusiken - § 114. Kirkelig Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
sentant som Pale s trin a- Stil. ven friere Musik, der ligeligt
anvender Stemmer oss Instrumenter, og som ogsaa i Valg af
Texter bevæger Biss langt mere übundet, begyndte ca. 1600,
altraa Btrax etter Palestrinas og orian do Lassos Død.
Denne Kunstmusik over kirkelige Texter har paa mange Punkter
kun den enkelte Text for Øie, og ikke mere denne Text som
Del af Liturgien eller den kirkelige Kultus overnovecket. Man
pleier derfor stundom at sige om disse Værker, at de ikke er
Kirkemusik, men kun Musik i Kirken; de er hovedsagelig
Koncertstykker over kirkelige, bibelske eller i Almindelighed
religiøse* Texter. Høidepunktet af denne forenede orkeßtrale
og vokale Musik danner Joh. Seb. Bachs Kantater og
Passionsmusik samt Handels Oratorier. Era nyere Tid maa
fremhæves Mozarts, Beethovens, Cherubinis, Mendel
80NN8, Berlioz’s og Liszts Værker. Den norske Kirke eier
en fortrinlig Salmekomponist i Ludvig M. Lindemann.
Literatur: G. Masuto, Della musica sacra in Italia. Venedig 1891.
Kiiinmerle, Encyklopådie der evangelischen Kirchenmusik. Giitersloh 1883.
Brockhaus, d!onv.l^6x. Art.: Kirchemnusik.
§ 114. Kirkelig Digtning. (Salmedigtning af i|?ctX(Li6q,
Strengeleg.) Salmen er en aandelig Sang, bestemt til at at
synges ved Gudstjenesten at den hele Hlenisslied. Den kristne
Kirke optog til at begynde med Davids Salmer, dette for alle
Tider uonnaaede Mønster for aandeliss visstninss. Men det
gamle Testaments Salmer kunde naturligvis trods sit rige Væld
af religiøse Stemninger ikke i Længden tilfredsstille den kristne
Menigheds Trang til at give de nytestamentlige Ideer et Udtryk,
og medens de derfor i Kirkens første Aarhundrede udgjorde
Hovedbestanddelen at Kirkesangen, traadte de, efterhaanden
som Kristenheden fik sine egne Salmedigtere, mere og mere i
Baggrunden. De kristne Hymner (Col. 3, 16; Eph. 5, 19) og
Salmer optoges først som Etterligninger af Davidsalmerne ved
Siden at disse, men fortrængte dem Bnart næsten ssanßke.
Allerede i det 4de Aarhundrede finder vi kristne Hymner i
Brug, skreven i de tre dengang herskende Kirkesprog, Syrisk
s^pnraiin), (^r3Lßk (l^ressor at Nazianz, Laßiliuß den
Store, Synesius, Chrysostomos) og Latin (Prudentius,
Ambrosius at Milano, Hilarius at Poitiers, Venantius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
