Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang - § 114. Kirkelig Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Fortunat us). Efterhaanden voxede den occidentale Kirke
digtning den orientalske over Hovedet — en Følge at Vestens
rigere blomstrende Troesliv. 01dkirken8 Bidßte store Salme
digter er Pave Gregor den Store (ca. 600), der ossßaa for
fattede flere Litanier (Litania magna) og indførte Koralsangen
i Kirken (se § 113). I Middelalderen optraadte vel Salmister
som Bernhard af Clairvaux, Thomas af Celano («Dies
iræ»), Jacoponus af Todi («Stabat mater») o. a., men efter
haanden forstummede Menighedssangen ; Præster og Kordrenge
var de syngende. Præsternes Embedsgjerning betegnedes endog
ved Verbet «synger» («Præsten Gunnar, som sang ’i Hof og
Skeaker Kirker», Dipl. Norv. I, Nr. 287 og m. a. St.), da
Menigheden ikke forstod det latinske Sprog, der var det ude
bukkende Xirl^6Bpi’oF og derfor i det dsi6Bt6 kunde lære no^l6
latinske Ord som Svar paa Præsternes Sang i Koret («Kor
sang» og «Eesponsorier»).
Kun nogle faa Oversættelser af latinske Salmer fandt Vei
til Folket, de saakaldte «Leiser» (at «Kyrie eleison»), der opstod
ved, at de forvirrede og uforstaaede Textord at Kyrie eleison,
der lalledes at Folkets Mund, blev erstattet ved en underlagt
Text i Oversættelse til Brug ved de store Fester, mere udenfor
den egentlig kirkelige Gudstjeneste.
Men neppe var de reformatoriske Bevægelser i Middel
alderens Slutning begyndt med Hussiterne, der prædikede Ordet
i Modersmaalet, før ogsaa en national Balm6di^tnin^ de^vndte,
og under d6N lutherske N6torinatioNB Kamp mod I>avedsininet
var Salmesangen i Modersmaalet et at de kraftigste Vaab6n.
«Evangeliet blev sunget ind i flere end det blev prZedilcet
ind i.» Ogsaa paa dette Omraade gik Luther selv i BpidBen,
og «Ein’ feste Burg iBt unBer Gott» blev NetorinationenF
Stridssalme. Vi har ialt 37 Salmer fra Luthers Haand. XZkBt
Luther kan nNvneB Paul BperatuB. IlekorinatioNBtidenB Salme
digtning udmærkede sig ved sin friske, religiøse Varme, sin
originale Kraft og sin urokkelige Troessikkerhed. Kalvin
lagde sin ensidige Lovretning for Dagen ved at give Davids
Salmer Eneret i den offentlige Gudstjeneste, og de bruges endnu
i vore Dage fortrinsvis i den reformerte Kirke, nden at dette
dog har kunnet hindre en national og kristelig Salmedigtning fra
at udvikle sig ogsaa inden den reformerte Kirke (Ne an der o. fl.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
