Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6
mindre grad at gjøre sig gjældende, dels som
skabende vrænglære, dels som tilknytningspunkter for
vranglærere. Og efter hvad vi tidligere har udviklet
om de jødekristnes tilbøjelighed til at «rose sig af
sine fortrin», maa det være klart, at de mange, snart
hist, snart her optrædende judaiserende vranglærere,
der prædikede omskjærelsens nødvendighed og
cere-moniallovens urokkelige gyldighed ogsaa for de
omvendte hedninger, og som idetheletaget mere brugte
loven for at drive bort fra end at tugte til Kristum,
maatte altid kunne gjøre regning paa at blive hørte
og faa indflydelse blandt den jødekristelige del af
menighederne og her slaa an strenge, der desværre
gav altfor sterk klang (se Galaterbrevet, 2 Kor. 11
og flere steder).
Gaar vi nu over til den anden hovedbestanddel
af de apostoliske menigheder, nemlig de
hedningekristne, der samlede inden de kristelige samfund
skulde bevare «aandens enighed i fredens baand
meel de omvendte israeliter, saa maa vi nu paa
forhaand tænke os forskjellige omstændigheder, der her
traadte hindrende i veien. Fra ungdommen af havde
hedningen inddrukket af alle sine omgivelser foragt
og modbydelighed og overtroisk frygt for jøderne.
Og nu skulde man endog have religion fælles med
dem og elske dem som brødre 1 I sandhed,
kristendommen har vel sjelden aabenbaret sin
guddommelige magt herligere end ved overhovedet at gjøre
dette muligt, at hedningen og jøden kunde forliges
ved korsets blod, saa der blev «et af begge»
indenfor de kristne menigheder. Og vi finder det ikke
at gjøre noget skaar i kristendommens herlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
