Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
praksis udviklede sig i denne henseende for
aposteltidens vedkommende, bliver resultatet følgende:
1. Profeternes tale skal bedømmes af profeter (i
Kor. 14, 29), eftersom man ikke skal tro hver
. aand -, men prove dem, om de er af Gud
(i Joh. 4, i).
2. Som kjendemerker paa den sande profeti
opstilles følgende:
a. Den skal have den historiske Jesus Kristus
som sit indhold saaledes, at han bekjendes som
alles herre (1 Kor. 12, 3. Joli. 4, 2. Aab. 19, 10).
b. Den skal ske i overensstemmelse med
menighedens tro», efter Guds ord> (Rom. 12, 6.
1 Pet. 4, 11).
c. Den skal kun øves af mænd, der lever et ret
kristeligt liv: «af deres frugter skal I kjende
dem» (Matth. 7, 16).
d. Den skal bæres af kjærligheden, uden hvilken
profeten, selv om han ved alle hemmeligheder,
kun er som en lydende malm og en klingende
bjelde> (1 Kor. 13, 1—2).
Det viser sig saaledes, at den apostoliske tid er
rigelig udstyret med profetiens naadegave, og at
denne paa den ene side erkjendes som en kilde for
guddommelig aabenbaring, men at den paa den
anden side gaar haand i haand med foreteelser af
yderst farlig natur, saa man maa anvende kritik for
at kunne skjelne sandheden fra løgnen. At dette i
virkeligheden var et farligt standpunkt, er indlysende.
Man har to aabenbaringskilder; hvad der kommer
fra den ene — apostlerne — gjælder uden videre,
hvad der kommer fra den anden, antages først efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
