Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
oversatte og bearbeidede: «O store Gud, vi love dig».
I de øvrige kirker i kristenheden var sangen adskillig
monoton og langtrukken. I Mailand derimod havde
Ambrosius ladet sangen faa et meget livligt præg
med rytmisk bevægelse, den saakaldte
ambrosi-anske kirkesang.
Medens da menigheden synger de ambrosianske
lovsange har en af diakonerne tændt lysene paa
alteret. Efterat sangen er endt, hilser lektoren,
der staar ved læsepulten paa den venstre side,
menigheden og begynder saa at oplæse nogle kapitler af
de 4 evangelier. Derfor tændes alterlysene;
thi evangeliets dag er oprunden, glædens budskab
lyder blandt Merrens folk, der ogsaa takker Herren
for budskabet, idet man efter endt læsning udbryder:
I’ris være dig o Kristus».
Nu reiser biskopen sig fra sin throne og, staaende
bag alterbordet, holder han sin prædiken for
menigheden, hvem han tiltaler med det apostoliske ord:
Vor Herres Jesu Kristi naade og Guds kjærlighed og
den Helligaands samfund være med eder«.
I denne sammenhæng vil jeg soge at orientere
mine læsere angaaende prædikenen i den gamle
kirke. I den ældste tid var det tilladt for alle
menighedslemmer af mandkjønat fremkomme med
trostens eller formaningens ord i forsamlingerne. Naar I
kommer sammen, » skriver Paulus til korinthierne,
haver hver af eder en salme, han haver en lærdom,
han haver et tungemaal, han haver en aabenbarelse,
han haver en udlæggelse: lader alt ske til
opbyggelse;» — kun kvinderne «skal tie i forsamlingerne.»
Det er ogsaa merkeligt, at den ældste os opbevarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
