Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
endog tilstaaet den romerske biskop et slags
over-hoihedsret over samtlige biskoper i det romerske
riges vestlige lande. Uagtet et senere kirkemøde
indrømmede biskopen i Konstantinopel samme ret
for ostens vedkommende, var dog Rom i
virkeligheden kommen langt frem mod det maal: at blive
verdens kirkelige hovedstad. I aaret 445 erklærede
keiseren endog uden omsvøb, at han anerkjendte
den romerske biskop som hele kristenhedens
overhoved. Men dette var dog mere en æres-rang end
en virkelig magtstilling.
Imidlertid var folkevandringens vilde tid
oprunden. Som et ustanseligt sneskred velter de
forskjellige germanske stammer sig over det romerske
rige og nedsætter sig i de erobrede lande.
Sydtyskland, Frankrige, Britanien og Spanien løsrives
fra det romerske rige, og af Italien har keiseren
kun tilbage en ubetydelig landstrækning foruden
byen Rom. 1 disse forvirringens tider opløses ogsaa
de kirkelige forholde i betænkelig grad. De fleste
germanske folk var, før folkevandringen begyndte,
blevne omvendte til kristendommen ved arianske
missionærer, og de indtog derfor en yderst fiendllig
holdning til de rettroende kristne i de lande, hvor
de skaltede og valtede som seierherrer. De gamle
menigheder med sine rettroende biskoper saa 1111
paa sin side i disse arianske seierherrer kun
barbariske kjættere, vranglærere, undertrykkere af den
rette tro og dens bekjendere. Samtidig med disse
rivninger mellem seierherrerne og de beseirede
griber slappelse, tugtløshed og anden aandelig
udskejelse mere og mere om sig inden selve den ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
