- Project Runeberg -  Kirkehistoriske Smaastykker /
147

(1890) [MARC] [MARC] Author: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147

troende kirke. Det nylig organiserede klostervæsen
forgiftes af tidens moralske elendighed, geistligheden
demoraliseres, de kirkelige embeder er gjenstand
for kjob og salg, menighedslemmerne haaner kirkens
tugt og lever et liv, der ofte ikke er bedre end
hedningens. Paa samme tid svækkes ogsaa
forbindelsen mellem menighederne, hovedstads-biskoperne
har kun lidet at sige over sine embedsbrødre i
provinserne. Midt i al denne kirkelige elendighed
stod da biskopen af Rom afmægtig ligeoverfor tidens
forfald, i navnet vistnok den vesterlandske kirkes
overhoved, i virkeligheden kun kirkens tilsynsmand
i byen Rom, uden synderlig forbindelse med
provinserne og uden nævneværdig indflydelse paa den
daværende kirkes bedrøvelige stilling.

Det er i denne ved folkevandringen skabte
forfaldstid, at Gregor den store lever og virker.

Gregor var født i Rom omkring 540; hans fader
var romersk senator, hans moder, som hed Sylvia,
var en from kvinde, hvem den senere katholske
kirke ærer som en helgen. Om hans ungdomstid
har man ingen efterretning. Da videnskabeligt liv
og klassisk studium ganske laa nede paa den tid,
blev hans uddannelse temmelig ufuldkommen.
Hverken lærte han græsk, heller ikke blev han synderlig
bevandret i den romerske literatur. I romersk ret
fik han derimod nogen undervisning, da hans
aristokratiske fader havde bestemt ham for
statstjenesten. I sit 30te aar gjorde han da ogsaa det første
skridt paa embedsbanen, idet han af keiseren blev
udnævnt til dommer i Rom. Befatningen med de
verdslige gjøremaal havde imidlertid intet tillokkende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkehsmaa/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free