Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afrikanske kirke trukket nærmere ind under Roms
kirkelige overhøihed.
Med biskopen i Konstantinopel kom
Gregor i en heftig strid. Nogle aar for Gregors
embeds-tiltrædelse havde nemlig biskopen af Konstantinopel
antaget titelen «universalbiskop». Da Gregor
havde besteget Roms bispestol, reiste han
øjeblikkelig krav paa, at hans embedsbroder i keiserstaden
skulde aflægge denne titel, som han fandt anmassende
og krænkende for Roms værdighed. Da dette ikke
skede, afbrod han forbindelsen med Konstantinopel,
og der opstod nu mellem osten og vesten en bitter
strid, der først blev endt 2 aar efter Gregors dod,
da keiseren forbød biskopen i Konstantinopel at
bære den omtvistede titel og uden omsvøb
erklærede romerb iskope n for at være al le kristne
menigheders overhove d. Saaledes havde ogsaa
her Gregor seiret. Naar han i modsætning til sin
rival i osten antog titelen: «Guds tjeneres
tjener», saa havde han derved vistnok udtalt en
ret evangelisk forstaaelse af det kirkelige embedes
væsen, men tillige lagt for dagen sit krav paa at
staa i spidsen for kirken.
Gregor, der i kraft af denne sin gjennemgribende
virksomhed, har faaet navnet: den store, staar paa
grænsen af to tidsaldre; i ham afsluttes oldkirken,
med ham begynder middelalderen. Saa er der da
ogsaa hos ham træk, der minder om begge disse
perioder. Fra oldkirken har han arvet det strenge,
moralske alvor, sin iver for den rette tro, sin omhu
for de fattige og betrængte, sin kjærlighed til den
kirkelige kunst, sin sands for ordningen af skjønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
