Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
dømme, de kirkelige bestemmelser har ingen absolut
bindende kraft, troen paa skjærsilden hviler paa
usikker grund, alle gjerninger, der sker i og af tro, er
uden forskjel lige gode, og udenfor disse gives
delingen god gjerning o. s. v.
Af endnu større betydning i oppositionel
retning er Luthers to store reformatoriske hovedskrifter
Ira 1520, med hvis tanker vi kortelig søger at gjøre
os bekjendt.
Vi nævner først hans «Præl uclium angaaende
kirkens babyloniske landflygtighed.» Saa
skarpt, som han kunde det, angriber han i dette
skrift den pavelige magt, under hvilken kirken har
levet i en tilsand, der ei- lig den, i hvilken jøderne
levede i Babylon i landflygtighed. Han forkaster
det romerske inesseofifer, sjælemesserne,
klosterløfterne og munkevæsenet, han protesterer mod den
romerske bodslære, mod fortjenstligheden af ydre
bodsøvelser, mod fjernelsen af kalken i nadverden,
mod læren om skjærsilden, mod den sidste olje o. s. v.
Af sakramenter vil han kun anerkjende de to, for
hvis vedkommende en guddommelig indstiftelse
fore-ligger. I henseende til nadverden protesterer han mod
den romerske forvandlingslære. Hvad daaben angaar
da afleder han hele kristenstanden netop fra denne,
der gives ingen anden aandelig karakter end den,
der skjænkes i daaben. Hans tale er i menighedens
navn rettet til øvrigheden, hvem han opfordrer til
at skride ind mod det herskende frafald. Hvad de
evangeliske fyrster senere gjorde, idet de overtog
kirkeregimentet, det er her fremstillet som
øvrighedens pligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
