Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
frem og uundgaaelig nødvendighed. Til dette punkt
havde altsaa Luthers opposition ført ham: ulægelig
havde han brudt med kirken, han var bleven udstødt
af denne, han var bleven dømt for tid og evighed;
paa samme tid var han tillige bleven gjort «utlæg»,
udstødt af det borgerlige samfund, han var bleven
som den, der maatte frygte for, at «enhver, der
fandt ham, vilde slaa ham ihjel». Den ene mand
var kommen i strid med begge den daværende
verdens stormagter, og han var sterkere end dem begge.
Men længere kunde Luther ikke komme; striden
havde udviklet sig til at blive ført tilbage til
selve grundprinciperne, der gaves ingen flere magter
at komme i strid med, oppositionen var ført til sin
yderste grænse. Han er færdig med sin i forhold til
samtiden saa radikale nedbrydende gjerning, idet
han drager ind paa W artburg.
Vi søger nærmere at orientere os vedrørende
denne side af den lutherske reformation.
Først vil vi da bemerke, at Luthers opposition
udelukkende var af religiøs natur og skede i religiøse
interessers tjeneste. Tvungen af sin religiøse over
bevisning var han traadt frem uden nogensomhelst
tanke om at blive den epokegjørende Reformator;
tvungen af sin samvittighed maatte han fortsætte,
trods han saa, at hvert af hans skridt førte ham
frem mod, hvad derefter verdslig betragtning kun
maatte betegnes som undergang.
For det andet viser det sig ligesaa klart, at
som hans opposition var af religiøs art, saa var det
ogsaa kun hans i Guds ord grundede sterke religiøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
