Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
varme og inderlighed. De allermerkeligste af disse
livstegn er det opsving, som den religiøse digtning
tager. Thi slutningen af det 17de aarhundrede
eiret en sangens tid inden vor kirke Der optræder
paa en gang tre betydelige religiøse digtere. Jeg
nævner forst Samuel Brun, prest i Kragerø, af
hvis sange om «Korsets frugt : en har faaet plads i
Landstads salmebog. Jeg anfører dernæst
Dorothea Engel brecktsdatter i Bergen, hun der
sang saa skjønt om synderinden ved Herrens fødder,
og hvis sange nu lyder i vor kirke. Men den mest
fremragende i dette syngekor er dog Petter Dass.
Naar man tager for sig hans Katekismi sange,
saa springer der straks frem, at det netop er presten,
der her synger ud sine bedste tanker og stemninger,
og man faar tillige en anelse om, hvordan den mand
dog maa have prædiket for sin menighed. Det
samme kirkelige stempel bærer ogsaa hr. Petters
levnetsløb, denne hans svanesang, der viser os
presten under lønkammerets forbøn for sin kjære
fødeegn:
Vor syndetal afskrive
stryg al restantsen ud,
at Helgeland maa blive
et helligt land for Gud.
Hr. Petters religiøsitet er rolig, mild. resigneret;
det er ikke den senere tids ild og brand og —
sønderrevethed, det er den gammeldagse fromme,
barnlige fortrøstning, der ligger paa bunden og ser
mere opad end nedad. Derfor bliver hr. Petters
religiøse begeistring næsten som en orgelklang, naar
16 — Kirkehistoriske smaastykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
