Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men som en «formørkelse» af Luthers katekismus
(L. Daae, Aktmæssige bidrag i theol, tidskr. VII,
367). Et samtidigt arbeide af daværende prest,
senere biskop, Fr. Arenz har derimod vistnok
været affattet i pietistisk aand og brugtes ialfald i
Sondfjord ved siden af Rostocks bog (L. Daae
ibid.), indtil den snart maatte vige pladsen for
Pontoppidans alle sine medbeilere beseirende «Sandhed
til gudfrygtighed,» der fra tiden omkring 1750, efter
den forudgangne ordning af skolevæsenet i vort land,
kommer i almindelig brug.
Uagtet religionen dengang omtrent var den
eneste undervisningsgjenstand, kunde det ikke være
anderledes, end at man snart maatte erfare, at
«Sandhed til gudfrygtighed» var for stor og vidtløftig og
derfor vanskelig at lære for børn. Den trang til
en forkortet bearbeidelse af Pontoppidans bog, der
saaledes var forhaanden, imodekom den danske prest
Peder Saxtorf ved sin i 1771 udgivne «Udtog
af Pontoppidans forklaring,» der snart blev den
almindelige brugte katekismusudlæggelse, medens
dog «Sandhed til gudfrygtighed» endnu holdt sig i
lange tider paa enkelte mere afsidesliggende steder
i vort land.
I overgangstiden mellem pietismen og
rationalismen udkom Balles «Lærebog i den evangelisk
christelige religion,» Kjøbh. 1794; den er ogsaa
merket af overgangstidens præg. Bogen har været
brugt paa mange steder, navnlig i byerne, dels som
erstatning for, dels som tillæg til «udtoget.»
Hverken dette eller Balles nye lærebog kunde,
som rimeligt var, finde naade for rationalismens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
