- Project Runeberg -  Kirkehistoriske Smaastykker /
321

(1890) [MARC] [MARC] Author: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alles fulde tillid og som en trofast sjælesorger
ophjalp det skrøbelige og bragte det skjæve til rette.
Der hengik heller ikke lang tid, inden nordmænd og
lapper smeltede sammen, idet de sidste
efterhaanden kom ud af sit overspændte væsen. Af og til
hændte det vistnok, at en og anden lappekvinde
kunde udstøde et skrig under gudstjenesten og
nad-verdens nydelse, noget, disse følelsesmennesker har
vanskeligt for at afholde sig fra, naar de gribes af
det høiere; men forresten gik alt stille og roligt.

I 1866 begyndte der blandt lapperne i dette
prestegjæld en ny bevægelse, der tiltog det følgende
aar og endnu (o: i 1874) ikke har lagt sig. Den
blev fremkaldt ved lapper fra Sverige, der
færdedes i disse egne og holdt opbyggelsen Det
samme væsen, der var traadt frem i IS 50, kom nu
atter tilsyne; thi man fik jo hore, at det var de
rette aandens frugter. Opbyggelsesforsamlingerne
blev fyldte af skrig og hujen og andre udtryk af
de overstrømmende følelser. Blandt de norske, der
deltog i forsamlingerne, opstod der misnøje over al
denne forstyrrelse, og et par lægmænd, der ofte holdt
opbyggelser, rettede en venlig anmodning til de
lappiske kvinder om, at de maatte forholde sig
rolige eller ogsaa gaa ud, hvis de merkede, at de ikke
kunde beherske sig. Dette taalte imidlertid ikke
lapperne, hvorfor de afsondrede sig fra nordmændene
og begyndte at holde forsamlinger for sig selv. I
en af tjordene i Ibestad ved navn Gratangen var
der ingen nordmand, der kunde tale i forsamlingerne.
De, som havde trang til at høre ordet, gik da paa
lappernes opbyggelser, og snart blev nogle norske

a i — Kirkehistoriske smaastykker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkehsmaa/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free