Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og dels samler de sig alle tre i én ond skikkelse:
djævel en.
Jeg gaar nu over til at fremdrage træk, der paa
det mest bestemte viser, at den almindelige mands
praktiske gudsdyrkelse i den hedenske tid har
været af en betydelig anden art, end det billede, man
i almindelighed danner sig ved læsningen af den i
literaturen foreliggende norrøne mythologi. Vi staar
lier foran samme foreteelse som f. eks. hos grækerne.
De græske bønder havde liden tillid til kunstens
skjønt udmeislede gudebilleder; langt mere
populære for dem var de gammeldagse raa gudebilleder,
hvor Juno endnu havde hoved som en ko og Athene
som en ugle. Troen paa det kampliv efter doden
i Valhalla, der fremtræder saa storartet og gribende
i skaldekvadene, har aabenbart været fremmed for
det store folk, der paa gammel-germansk vis lod de
dødes sjæle leve i en dels kummerfuld, dels ialfald
temmelig taaget og blodløs tilværelse, uden
nydelse, uden glæde. Af denne betragtning bærer
vor folketro dybe merker. Jeg peger først paa den
omstændighed, at folketroen lader tie afdødes sjæle
gaa igjen, især i juletiden, og at de da ved f. eks.
at stjæle julekosten søger at skafte sig en
nydelse, som ellers ikke staar til deres raadighed. Jeg
minder for det andet om troen paa haugebonden,
der visselig er mange hundrede aar ældre end edda.
Haugebonden er ættens ophav, gaardens
rydnings-mand, hvis sjæl efter døden bor i haugen, og hvis
liv paa en vis maade er gaaet op i det paa haugen
plantede hellige træ. Naar man torsdags kveld
eller juleaften ofifrer øl til det hellige træ, da er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
