Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
vidt der her var tale om afgudsbilleder eller
helgenbilleder, og medens man ialfald antog, at
dette væsen forlængst var uddød, fik man i 1878
af en opsats i Kristianssands stiftsavis af lærer
Lo vi and oplysning om, at denne slags afgudiske
billeddyrkelse saa langt fra at være forlængst uddød
havde holdt sig lige ned i femtiaarene. Disse
Løvlands oplysninger kan suppleres af
forhaandenværende utrykte optegnelser af malerne Isachsen og
Schneider. Det fremgaar af disse kilder, at der
paa gaardene Rygnestad og Brokke i Valle i
Sætersdalen har existeret afgudsbilleder med
navnet Faxe.
Rygnestad-Faxen havde sin plads paa stuens
sondre langbænk. Hver gang, man bryggede ol,
fik Faxe sit offer, der blev hældet over ham.
Juleaften blev han indsmurt med svinefedt og tørret
foran aaren, hvorefter man satte en bolle med øl,
ovenpaa hvilken blev lagt en leiv fladbrod med sul,
paa lians hoved. Om vaaren pakkedes han i kløven
og gjorde reisen med til sæteren, hvor han altid
fik den første kjæmemelk eller saup. Ellers maatte
Faxe ikke røres. Da presten Frantzen blev hentet
til gaarden i sognebud, fik man en udbygding «med
en anden tro» til at bære billedet bort; da presten
var reist, blev det atter sat paa sin plads. Omkring
1856 kom gaarden i fremmede opsidderes hænder;
disse tog Faxe og kastede ham i vedskuret. Her
fandt maler Isachsen billedet i 1S57, rigtignok i
en forkommen forfatning, men dog i saavidt stand,
at han tydelig kunde se, hvorledes det havde seet
ud. Isachsens Beskrivelse, der ganske samstemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
