- Project Runeberg -  Kirken og den Psykiske Forskning /
20

(1922) Author: Haraldur Níelsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

dighed baade fra Seance-Deltagernes og de usynlige
Intelligensers Side. Ved Juletid 1906 fik vi endelig et Resultat.
Vi benyttede dengang to Værelser, vi havde lejet i Hr.
Einar H. Kvarans Hus. Vi sad i en temmelig stor Stue
sammen med Mediet; men ved Siden af var der et lille
Kammer, som Kontrollerne fortalte os, at de benyttede til
deres eget Brug. Noget før Jul begyndte det Kammer at
fyldes med et umaadelig stærkt hvidt Lys, og i dette Lys
kom en Skikkelse til Syne, som paastod, at han var den
discarnerede Hr. Jensen. Han viste sig først mellem
Forhængene og raabte med ægte københavnsk Udtale: »Kan
De se mig?« Efter Nytaar viste han sig i Stuen, hvor
vi sad — med Mediet iblandt os, glem ikke det! Og
Mediet var selvfølgelig i en meget dyb Trance. Den nye
Gæst var iført et hvidt, meget fint Gevandt, som i rige
Folder naaede helt ned til Gulvet; og Lyset straalede ud
fra ham. Vi saa ham paa forskellige Steder i Værelset.
Engang stod han oppe paa en Sofa, og bag ved ham var
der et rødt Lys, som lignede en lille Sol, og ud fra den
strømmede det hvide Lys. Dette glimrende Syn vil jeg
aldrig kunne glemme. Ofte lykkedes det ham at vise sig
7—8 Gange samme Aften paa forskellige Steder i
Værelset. Mange Gange saa vi baade Mediet og den
materialiserede Skikkelse samtidig. Men den forunderlige Gæst
kunde ikke holde sig synlig mere end et Øjeblik (o: nogle
faa Sekunder) ad Gangen. Naar han var færdig med at
vise sig, forsøgte han at berøre nogle af
Seance-Deltagerne med sin Haand, Arm eller Fod, og tillod os altid
at føie paa dette sit midlertidige Legeme, inden han
opløste det igen. Jeg tillader mig at oversætte et lille
Stykke ordret fra min Dagbog om Seancen den 4. Februar
1907, Kl. 8 om Aftenen, saaledes som jeg nedskrev det
næste Dag mellem 11 og 12 Formiddag:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkeopsyk/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free