Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Agnesj^j^
(Jo, du, — Barnet frøs!
0, dft maa han jo derude
paa de kolde Spaaners Pude!
Brand:
Liget ligger under Sneen;
Barnet er til Himlen baaret.
Agnes (viger fra ham):
0, hvi river du i Saaret,
grusomt, midt i Rædsels-Veen!
Det, som haardt du Liget kalder,
Barnet er for mig endnu.
Sjæl og Legem sammen falder;
end ej mægter jeg, som du,
mellem disse to at dele;
begge er for mig det hele;
Alf, som under Sneen sover,
er min Alf hist ovenover!«
Det er for en stor Del Kirkens Skyld, at det gaar
saaledes for mangen en sørgende Moder, der har mistet
sit Barn: hun synes, at det sover i den kolde Grav —
at Liget er selve Barnet. Ganske vist har Kirken sagt,
ligesom Forfatteren lader Brand sige: at det kun er
Liget, som sover i Graven; Barnet selv er allerede bleven
bragt til Himlen. Men eftersom Kirken samtidig paa det
bestemteste har fastholdt den Opfattelse, at Barnets
Legeme skal oprejses af Graven paa den yderste Dag, saa
har den bedrøvede Moder ganske naturlig fæstet sin
Tanke ved Barnets haandgribelige Legeme; det bliver
endnu mere forstaaeligt, naar vi betænker, hvor uklare
Kirkens Forestillinger har været om Sjælens Tilstand fra
Dødsøjeblikket til den yderste Dag.
En Mængde Præster støtter denne Agnes’s Tro ved
deres Ligtaler. Jeg har selv mange Gange hørt Præster
udtale ved Graven, at her skal den afdøde hvile indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
