Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
et lumpent snigmord, udklækket af en fordærvet
adels hævntørst og magtbegjær.
Det var nemlig den for sin delagtighed i
mordet paa Gustav den tredie landsforviste
svenske adelsmand, Karl Fredrik Ehrensvärd.
Det lille, man til dato ved om denne person,
giver ikke noget fordelagtigt billede. Heiberg
siger om ham i et brev fra 1802, „at det kun
to gange i hans liv har lykkedes ham at gjøre
sig navnkundig og begge gange ved handlinger,
som alle staters moral og æren stempler med
navnet feige forbrydelser"71). Det er en haard
og hadefuld dom, fældet af en dødsfiende; men
grebet rent ud af luften er den alligevel ikke.
Hvis man prøver at kige bag kulisserne
under den bekjendte intrigekomedie, som den
svenske historie har kaldt partistridighederne
mellem’ hatter og huer, vil man faa et stærkt
indtryk af korruption. Som gjenemgaaende
træk hos datidens svenske adel træffer man en
egennytte, der naarsomhelst var rede til at
tilsidesætte landets velfærd for privat fordel, en
bestikkelighed, der gjorde Sveriges indre politik
til en urolig tumleplads for fremmede magters
interesser. Saa udbredt var denne mangel paa
æresfølelse i de høieste kredse, at den endogsaa
havde naaet op til selve tronen. At Gustav
den tredie ikke undsaa sig ved at modtage
stikpenge baade af Rusland og Frankrig, er
jo bekjendt nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
