Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
en tydelig forestilling om, at det, nok har
været ægtemanden, som har været den ensomme.
Men medens han sad og skrev eller laa
og sov i sit kontor, „fløi timerne som minutter"
inde i dagligstuen. „Man læste høit, man
sang og spillede for hinanden." „Men,"
fortæller svigerdatteren videre, „naar hans tale
faldt paa hans forspildte liv, paa alle de
glimrende ungdomsforhaabninger, der paa grund
af hans stilling i samfundet havde straalet
ham imøde [man erindrer hans „ungdoms
forhaabning" at blive gaardbruger og landskaptein],
men som nu var tilintetgjorte, da følte han
med taknemmelighed hendes milde, forstandige,
trøsterige ord, der lagde sig som balsam paa
hans blødende saar. Han følte, at han i hende
havde fundet en yndig og klog trøsterinde,
som havde en egen evne til at forstaa hans
sorg og til at berolige ham, og hans oprørte
sjæl stilledes atter til hvile for en stund. Hun
følte, at dette hans venskab, hans fortrolighed
havde givet hendes liv en ny fylde og
betydning. Hun vidste nu, at der dog var et
menneske, som trængte til hende, en, foruden
hendes barn, for hvem hun var nødvendig,
en, der i hendes selskab søgte, hvad kun hun
kunde give, og hun følte sig ved alt dette
ung, glacl og lykkelig". 80)
Saa megen grund der end er til at
anvende en aarvaagen kritik ligeoverfor denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
