Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
poetiske skildring, der digter en liel romanhelt
nd af en ikke meget bekvem materie, antyder
slutningen et momemt, der uden tvivl har
været af stor betydning for det hele forholds
udvikling.
Bortseet fra moderforholdet, havde hun i
hele sit liv været den modtagende. Her var
hun den ydende. Denne omstændighed stillede
hende straks i et andet forhold til ham end
til noget andet voksent menneske. I enhver
kvinde, selv i den mest forkjælede og egoistiske,
er der et stykke af en diakonisse; det kommer
ikke tilsyne i den pure ungdom; men naar
hun nærmer sig trediveaarsalderen, melder det
sig uvilkaarlig. Hvem har ikke truffet paa
denne dunkle, stærke trang til „at være noget"
for et andet menneske! Hvem har ikke seet
den følelse af lykke, der opstaar, naar den
bliver tilfredsstillet!
Gyllembourg tilfredsstillede denne trang
hos hende: hun følte, at hun virkelig kunde
være noget for ham, og med glæde paatog
hun sig at være diakonisse for hans sorg over
sin tunge skjæbne.
Baade i fædrenehuset og i sit eget hjem
havde hun staaet som det forkjælede barn
ligeoverfor voksne; i dette forhold følte hun
sig for første gang som den voksne, den
overlegne. Hun var ham overlegen i intelligens,
i begavelse, i energi, selv i verdenserfaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
