Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
skrive det. Hun og Gyllembourg kavde i sin
korrespondance døbt det „la lettre remarquaUeu.
Skulde det ikke blive ligesaa „remarquabelt"
som et knibs i lommen, saa maatte det nu
afgaarde. Det kele var jo saa soleklart, saa
overbevisende, saa indlysende fremstillet —
Heiberg kunde umulig give mere end et svar
paa en slig fremstilling. Hun liavde
arrangeret og grupperet, skildret og fortalt,
fremhævet, hvad der passede i hendes kram og
oversprunget, kvad der ikke passede,
forstørret, hvad der var passeret, og tildigtet, hvad
der ikke var passeret — altsammen med det
maal for øie at motivere „en lykkelig slutning"
paa historien.
For det første kar Heiberg aldrig elsket
hende; en anden kvinde stod i veien, da de
blev gift. „Du var ung endnu; men du var
ikke mere istand til at elske; den smukke og
ulykkelige fru Horstmann nedsteg i graven,
og dens kulde greb for stedse dit hjerte, hvis
første og uden tvivl sidste kjærligked kun
var." Det kavde været anmassende af kende
at modtage den kaaud, der med rette tilkørte
en anden. „Tilgiv elskelige skygge, at jeg
vovede at modtage denne kaand, der med
langt mere ret var din. — En bedre verden
vil maaske engang samle os alle; der er lian
for evig din.u
Efter at kun saaledes liar afstaaet kam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
