Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
i aarene lange. Visnet, næsten ndcløcl i et
ulykkeligt ægteskabs magre jord, liavde
fremmedes beundring atter vakt den til live;
hendes heltemod og elskværdighed havde tilført
den ny styrke, hendes tilbageholdenhed, mens
han var hjemme, og længselen efter hende
siden af reisen havde bragt den til at skyde
kraftig i veiret.
Dette sidste stød bragte den endelig til
fuld udfoldelse som den brusende erotiske
lidenskab, han saa ofte havde spottet: ,,Jeg
daare, som har troet, som har sagt, at jeg
aldrig har været forelsket i dig; o, jeg har ikke
kjendt mig selv. Nu først indser jeg, at jeg
er forelsket, at der ingen lyksalighed er til
for mig paa jorden uden dig." — >>Jeg har
aldrig følt, at jeg elskede dig saa inderlig, saa
usigelig som i dette øieblik, da jeg svæver i
den grusomme frygt for at tabe dig. Jeg
føler i denne stund, at jeg er istand til alting.
Jeg kan glemme alt. Var end dine
forvildelser stegne til den høiest mulige grad; det
vilde intet koste mig at glemme og at elske
dig endnu høiere."
Hun har naturligvis ingen skyld i det
hele; hendes hjerte er endnu „rent som en
engels"; altsammen er bare den „sleske
forførers skyld." „Du er forvildet af en slange.
Ak, ormen stikker altid de smukkeste
blomster." Selv hendes brev er ham en borgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
