Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
udvei var at opdage, ikke et eneste haab at’
øine; hvor han vendte sig hen, løb han bare
panden mod væggen.
Der var da intet andet at gjøre end at
give sig — og han overgav sig: ,,Jeg har
gjort, hvad jeg kan — og jeg tror, hvad jeg
bør. — Alt er forgjæves. Altsaa i guds navn!
Din frihed har du tilbage. Gud lade dig blive
lykkelig, og jeg vil være mindre ulykkelig.
Jeg haaber dog, at du frafalder en paastand:
den nemlig, at jeg skal ansøge om skilsmisse.
Det vilde dog være altfor haardt — Søg selv
derom. Skyd al skylden paa mig; det faar
saa være." Men et vilkaar stiller han, „at du
høitideligen og lovformeligen frasiger dig al
raadighed og disposition over vores søn og
overdrager ham ganske uindskrænket til mig."
Og saa maa benaadningsansøgningen
uopholdelig indleveres;, nu maa han jo hjem for
sønnens skyld. Han slutter sit brev „med
ønsket, det inderligste ønske, at gud vil glæde
dig og velsigne dig paa alle dine veie. Det
vil trøste mig i min ulykke." 139)
Straalende fornøiet takker hun ham i et blidt
brev, fuldt af forsikringer om venskab og
agtelse. 14°) Nu er han igjen „den ædelmodige H."
„Gud være evig lovet," at hun igjen af sit ganske
hjerte kan kalde ham „kjære H." Hun
rækker ham sin „frie haand med det inderligste
venskab." Hvor kan han sige, at hun hader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
