Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Desuden liar de vel fundet at burde
mod-arbeide virkningerne af moderens opdragelse,
og til den ende var det nødvendigt at holde
Jokan Ludvig en smule i ørene.
Uvant som han var til saa stram
disciplin, gav han sin misfornøielse luft ligeoverfor
moderen, og — hun støttede ham. Det
oprørte hende naturligvis ogsaa, at hun blev
temmelig ufordelagtig omtalt paa Bakkeliuset,
noget, som Rahbeks undertiden var ukloge
nok til at lade gutten høre paa.
En aften, liun var i Kjøbenhavn, klagede
Jokan Ludvig over, at Rahbek kavde givet
liam bank. I den anledning gjorde hun et
lielt opstyr; hun vilde øieblikkelig tage liam
fra Rahbeks, skjøndt hun ingensomhelst ret
havde dertil. Man lik talt kende til fornuft,
og det kele drev over for den gang. Men
følgen var, at Jokan Ludvig følte sig sikker
paa at finde støtte kos moderen, og næste
gang, kun var i Kjøbenhavn, tog han flugten,
da der blev tale oin straf.
Denne gang blev han ikke sendt
tilbage.
I et brev til Heiberg søgte hun senere at
sværte Rahbek ved at skildre kam som et
rent uhyre af tvetungethed og haardhed:
„Hvilket deiligt venskab kar lian vist baade
Dem og mig! han har holdt gode miner med
os begge og formodentlig narret os begge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
