Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
og unaade. Hun sendte ham et langt brev,
hvori hun triumferer over sin seir, gjør
fordringer og truer.
Flere af de overgreb, hun tidligere har
benægtet, tilstaar hun nu ganske ugenert, men
ingenlunde som den, der har gjort noget galt,
bare som den, der ikke længer er bange for
at sige sandheden, fordi hnn nu er fuldstædig
ovenpaa, er situationens herre. At hun havde
tilbageholdt hans første benaadningsansøgning
trods hans eftertrykkelig udtalte vilje „var en
pligt mod mig selv." Javist havde hun løiet,
cla hun skrev, at skilsmisseansøgningen ikke
var bleven forandret; men det kom bare „af en
slags stolthed eller letsindighed," som hun
„ikke vil rose."
I retning af selverkjendelse er hun ikke
naaet et skridt videre i de fire aar, som er
gaaet siden skilsmissen. Hun er lige blind, lige
selvgod og lige angerløs. Hvorvidt hendes
optræden har været rigtig eller ikke, det faar
blive en smagssag, som hun ikke „vil
disputere om." Det hele, hendes mand er vred paa
hende for, er jo bare en ren bagatel, en af
„de usle smaaheder, som adskiller mennesker"
i verden. Der er ikke spor af mening i at
furte længer for den sags skyld. Det eneste
fornuftige, lian kan gjøre, det er at modtage
den haand, som hun herved rækker ham til
forlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
