Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
dampet, al ligegyldighed glemt og tilgivet.
Han liavde faaet sin tabte søn tilbage, og selv
om det bare var for en tid, var han dog
lykkelig, saalænge det varede, lykkeligere end
han nogensinde havde været, siden han blev
jaget hjemmefra.
Havde han før givet sit savn og sin
bitterhed luft, saa var det nu hans glæde, der
strømmede over og banede sig vei endogsaa
paa steder, hvor man slet ikke skulde vente
det. Saaledes læser man f. eks. i efterskriften
til en udgave af hans skuespil, hvis sidste —
fjerde — bind netop paa den tid var under
trykning: „ Jeg skriver disse linier i en af
de gladeste epoker, jeg har oplevet i de sidste
tyve aar, efterat have igjen seet og omfavnet
en inderlig elsket søn. Jeg forlod ham. som
barn; han kommer til mig i sin modne alder,
beriget med nyttige kundskaber, og besjælet
af lyst til at forøge dem. Jeg kan
desto-værre! intet andet arvegods efterlade ham, end
mit rygte; men det er mig vigtigt, at han
ved egen erfarenhed lærer, at dette er
ubesmittet, og at han ikke skal behøve at skamme
sig ved det navn, han bærer. — Men uden at
tale om den fornøielse, som hans nærværelse
forvolder mig, venter jeg mig ogsaa deraf en
personlig fordel. Det var høist vigtigt for os
begge, at vi lærte at kjende hinanden noget
nærmere og nøiere. Yi ville snarest lære at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
