Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
at kaste guldglans og rosenrødme ind i de
dunkleste kroge. Senere, da glansen blev mat
og rødmen var blegnet, da traadte ogsaa
døden til med sorg og modgang i sit følge.
„I de senere aar liar sorger, uheld og
ydmygelser af alle slags tilstrækkelig hævnet Dem
og enhver, mod livem jeg kan have forseet
mig."190)
Den lille fødselsdagsfest, hun havde hørt
om, den maade, hvorpaa Heiberg offentlig
havde omtalt sønnen, „fraværelsen, tiden, døden,
alt hvad som formilder de menneskelige
følelser" havde nu givet hende mildhed og
selverkjendelse. For første gang indrømmede hun,
at hun havde feilet, for første gang anklagede
hun sig selv og vilde ikke mere undskylde
sig; for første gang bad liun om tilgivelse for
den uret, hun havde gjort mod ham. „Af
vor fordums forbindelse er kun et tilbage, og
det er skjønt og godt: Yor Ludvig! — Lad
denne ædle og elskværdige søn, i hvem vor
fælles kjærlighed og haab forener sig, trøste
os og gjøre, at vi tiltrods for skjæbnen og de
menneskelige vildfarelser endnu velsigne det
baand, der engang forbandt os."191)
Heiberg læste dette brev med „en
ubeskrivelig smerteblandet fornøielse." Hans
tilgivelse var det let nok at opnaa. Vistnok
havde han tidligere i sine breve udtrykt sig
„med en ubesindig vrede, med en ilde over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
