Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
lagt bitterhed;" men „vrede er ikke
uforson-ligked" og „bitterhed er ikke had."
„Følgelig, kjære Thomasine, alt det forbigangne bør
være glemt; det bedste, vi kunne gjøre begge
to, er at høre op med at eftersøge, hvem af
os der har de fleste og største bebreidelser at
gjøre sig."192)
Fra dette øieblik sendte de kinanden breve
nu og da — en høflig, venskabelig,
hensynsfuld korrespondance mellem to gamle
mennesker, der begge har meget at erindre og meget
at glemme.
Han er ivrig i at finde paa forklaringer
i anledning af den store katastrofe i deres liv
og søger til kendes beroligelse at bevise, at
alting dog tilslut er bleven til det bedste for
alle parter. Men hun vil slet ikke høre paa
disse høimodige undskyldninger; kun
gjentager, at hun er den skyldige og at hun
aldrig skal tilgive sig selv, at hun har bedrøvet
ham.
Hans følelser for hende er blevne gamle;
men der er endnu liv i dem. Med en
sytti-aarig kavallers stivbenede beundring forsikrer
han i 1829 sin 56aarige ungdomselskede: „Jeg
har i hele min levetid intet fruentimmer kjendt,
med kvem jeg heller kunde kave ønsket at
forbinde min skjæbne, end med dig, kjære
Thomasine." — Hun takker ham og finder, at
hans ord er „altfor smigrende" for hende.
Jæger: En gammel kjærlighedshistorie. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
