Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
kelfce af sine personer en religiøsitet, der ikke
var den skildrede periodes.
Under denne indflydelse er det først, liun
begynder at opfatte elskoven som et slags
dæmonisk magt, der kar sin oprindelse
„umiddelbart af det dunkle, ligesom de mythologiske
forestillinger lære, at gratier og furier, det
skjønne og det græsselige, ere fødte af den
mørke, hemmelighedsfulde nat."199)
Men denne opfatning gjennemtrængte hende
dog aldrig helt; dertil vedblev hun altfor meget
at være et barn af oplysningsperioden med dens
kjærlighed til klarhed og dens humanitet.
Naar menneskene farer vild, er det ikke,
fordi de er besatte; de er bare forblindede.
Deres forvildelser bør ikke vække vor afsky,
men snarere vor medlidenked. Vor dom
bliver uretfærdig, hvis vi ikke tager alle de
medvirkende omstændigheder med. De skal lære
os at vise mildhed og overbærenhed. Denne
lære har livet givet hende, og den søger
hun gjennem sine noveller at indprente andre.
Selv havde hun bittert faaet føie, hvor
lidet skaansom verden var i sin dom. Idet
kun talte humanitetens sag, kjæmpede hun jo
i virkeligheden ogsaa for sin egen.
I et par af sine arbeider gjør hun dette
paa en mere direkte maade, idet hun
fremstiller forhold, der har megen lighed med
katastrofen i hendes eget liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
