Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
I lians mnnd har hun ogsaa lagt et
energisk forsvar for heltinden; det klinger
fuldstændig som et selvforsvar: „Hun* var ikke
fri for koketteri, men nu er hun det. I disse
sidste aar er hun bleven ti aar fornuftigere.
Hun har en dyd, som op vei er alle andre, som
er sjeldnere end alle andre og ofte indbefatter
dem alle: hun er et fruentimmer, der forstaar
at elske. Skal nu en saadan pige blive et
offer for et i barnlig uerfarenhed udtalt ord?
for en forbindelse, der igrunden er ingenting,
et unaturligt, urimeligt forhold? Skal hun
bøde for en tilgivelig vildfarelse med et helt
livs fortvivlelse?" Nei, svarer skuespillet, og
uden medlidenhed, ja endog uden spor af
sympathi lader det Vilhelm tabe den fra hans
side saa slet førte proces mellem kjærlighedens
ret og de sociale baaiids forpligtelser.200)
Men er dette endnu et temmeligt krigersk
selvforsvar, saa maa novellen „Ægtestand"
opfattes som en stilfærdig undskyldning. Lindal
svarer til Heiberg, Sofie til hende selv og
Sardes til Gyllembourg, for endel maaske
ogsaa til Duveyrier, men neppe udelukkende til
den sidste, som svigerdatteren er tilbøielig til
at antage.
Lindal er barsk og hensynsløs i sine
udtalelser ligeoverfor sin unge hustru, hvis
længsel efter romantik og kjærlighed er
utilfredsstillet. Han saarer hendes følelser ved at tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
