Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lureley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lureley.
lertid sang han til sit underlige Accompagnement
den høist følfomme Sang:
rlnd n^enn Gott einst die Dodten ruft,
Sie liebend ^u erhohen,
Dann ^vollen ^vir aus einer Gruft
Vereinigt auferstehen.
J^h e^vig Dein^
Du e^vig meinl
Ri^hts soll uns dann mehr trennenl
Gott, ^vel^he Frende ^vird es sein,
Zu gro^ um sie ^u nennen^
Da Sangen var endt, stod Fran^ udenfor Hallen,
alene, i Mørke ; men i næste Øieblik var den unge
Pige ved hans Side og sagde: Kom, denne Vei.
De gik et kort Stykke, over Stene og
Mur-brokker, til de stode paa en nogenluude bauet Sti,
der gik nedad Klippen, og som Fran^ knude skimte.
^Her skilles vi^, sagde den uuge Pige; ,^far-
vel.^
,,Skilles^ fagde Fran^ bedøvet.
^Ia^, fvarede huu og gav ham Haaudeu.
Hau stod lidt lavere end huu, og idet hau
greb heudes Haaud, trak hau, uden selv at have
Villie og Dristighed dertil, hende til sig, og deres
Læber mødtes.^
Inden Fran^ endnu kom til Besindelse ester
dette korte Seeuuds beruseude Magt, var huu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
