Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IB
Spiklerne paa Svælgets ydre Væg bestaa afvexlende af Straalespindler, Kjøller, Firlinger og enkelte flade, næsten
forgrenede Kalklegemer. Straalespindlerne, der ere de hyppigste, ere 0,080 mm. lange, 0,012 mm. brede, fig. 18, 19, 20. Køllerne
have samme Længde, men ere 0,020 mm. brede i den brede Ende, fig. 21. Firlingerne ere sjeldne og meget smaa, fig. 22.
De flade, svagt forgrenede Spikler, hist og her besatte med smaa Takker, ere 0,120 mm. lange, 0,040 mm. brede, fig. 23.
Vi omtalte ovenfor, at Kjønsorganerne udviklede sig i Polypens Bagkrop og Celle, og at Kjønnene vare adskilte.
Hos flere Hunpolyper fandt vi ikke alene Æg i alle Udviklingsstadier, men ogsaa Embryoner liggende fri paa Bunden af
Mavehulheden. Disse Embryoner vare enten næsten runde, eller langstrakte, ormformige. Paa deres ydre Flade saaes endnu hist
og her Cilier; men forresten vare de glatte. Cilierne vare forstørstedelen affaldne paa Spiritusexemplarerne. Paa de ovoide
Embryoner saaes i den ene Ende en Fordybning, fig. 24, der er Aabningen (Munden) for Larvemaven, der ikke tydelig kunde
sees; i Omkredsen af Larven var et Cellelag, det ydre Kimblad (Ectoderma) fig. 24, b. Paa de langstrakte Embryoner var
Maven meget tydelig og dannede en aflang Sæk, bestaaende af et Cellelag, det indre Kimblad (Entoderma) fig. 25, a. Paa
Basaldelen af enkelte Polyper saaes en og anden liden aflang Fremstaaenhed, der ved nærmere Undersøgelse viste sig at være
en Gastrula, der frigjort fra Moderen havde fæstet sig ved en Slags Stilk, der udvider sig noget opad, fig. 26, a, og muligens
er den begyndende Celle. Strax ovenfor den udvidede Stilk saaes dybt i Ectodermet enkelte yderst smaa Kalklegemer, fig. 26, b,
forøvrigt var ingen anden for os synbar Forandring foregaaet; men vi maa bemærke, at Undersøgelserne ere foregaaede ved
at komprimere de i Spiritus noget sammentrukne Larver.
Hvor ufuldkomne end disse Iagttagelser ere betræffende Udviklingen af Slægten Sympodium, have vi dog troet, at
de kunne have sin Interesse, forsaavidt de slutte sig til Haeckels Observationer over Udviklingen af Monoxenia.
Farven: Paa Spiritusexemplarer var Basaldelen og Cellerne melkehvide. Polyperne bleg gulhvide.
Findested: Fundet i Throndhjemsfjorden af Konservator Storm.
Artskarakter.
Zoanthodemet uden Stamme, krybende, Basaldelen meget rig paa Spikier, danner en udbredt, fast Membran, der
paa de Steder, som indtages af Polypgrupper, er temmelig tyk. Polyperne omtrent 4 mm. lange, cylindriske, sidde i Grupper,
ere fuldkommen retraktile, svagt furede paalangs; deres Forkrop med Tentakler og Pinnuler rig paa Spikier, bestaaende af
Spindler, Køller, Firlinger og Plader; Bagkroppen uden Spikier. Polypcellerne rage lidt opover Basaldelen, ere koniske, skjule
ganske den indtrukne Polyp og ere meget rige paa Spikier, der gjennemgaaende danne Dobbeltkugler. Paa Svælget 4 Rækker
Spikier, 2 paa Ventral- og 2 paa Dorsalsiden.
Sympodium norvegicum nærmer sig noget Sympodium fulvum, Ehrenberg, fra det røde Hav; men er dog væsentlig
forskjellig fra denne baade ved sine Spikier og derved, at Tentaklerne med deres Pinnuler ere forsynede med særegne Spikier,
hvilket ikke er Tilfældet med Ehrenbergs Form.
Haimeia hyalina, n. sp.
Tab. VIII, fig. 1—9.
For Octokorallerne har Professor E. Haeckel grundet en ny Familie, som han kalder Monoxenidæ, og hvortil han
henfører Slægterne Haimeia, Milne Edwards,’) Hartea, Perceval Wright2) og Monoxenia, Haeckel.3)
Milne Edwards fandt paa Algeriens Kyst en lille Alcyonide, som han først antog for en Cornularia; men som han,
ved at erholde flere Exemplarer, snart kom til Forvisning om var ganske forskjellig fra denne, og for hvilken han maatte, paa
Grund af dens solitære Beskaffenhed, danne en ny Slægt, som han kaldte Haimeia, efter sin afdøde Medarbeider I. Haime, og
henførte den til Subfamilien Cornularinæ. Han karakteriserede Slægten saaledes: Coralliaire a polypiéroide cylindrique, fixe
par sa base et ne donnant naissance ni ä des stolons, ni a des expansions encroütantes, ni å des bourgeons quelconques. Det
skal indrømmes, at Diagnosen er overmaade rummelig, forsaavidt den indeholder væsentlig negative Mærker, — og det er dette,
’) Histoire naturelle des Coralliaires par H. Milne Edwards. Tom. 1, pag. 104. Paris 1857.
2) Qvarterly Journal of Microscopical Science. Vol. 5. New Ser. 1865, pag. 213.
3) Monoxenia Darwini. Arabisehe Korallen. Berlin 1876, pag. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
