- Project Runeberg -  Nye Alcyonider, Gorgonider og Pennatulider tilhørende Norges Faune /
16

(1883) [MARC] Author: Johan Koren, Daniel Cornelius Danielssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

der har foranlediget Professor Perc. Wright til at danne en ny Slægt for sin solitære Koral, funden af W. Harte ved Kysten af
Rathmullen (Dublin), og er kaldet efter Finderen »Hartea«.

Omendskjønt Wright’s Art, hvorfor han har dannet Slægten, er meget større end Milne Edwards’s Haimeia funebra,
og forskjellig i Farve, saa tør det dog hænde, at den ikke destomindre kunde henføres til Slægten Haimeia; thi Diagnosen for
denne lægger ingen væsentlige Hindringer iveien derfor; tvertom kan efter vor Formening baade Hartea og Monoxenia passe
ind i Slægten Haimeia; imedens vi fuldt ud erkjende, at Haeckels solitære Koral afviger ved sin ottelæbede Mund saameget
fra Cornulariernes Underfamilie, hvortil Milne Edwards henførte Slægten Haimeia, at der nok er tilstrækkelig Grund for at
danne en ny Slægt for den.

Unægtelig ere disse Eremitkoraller i høi Grad interessante, forsaavidt de visselig maa betragtes som Urform for
Korallerne, og det er ogsaa som saadan Haeckel har grundet en ny Familie for dem.

De ere efter Alt at dømme nu meget sjeldne, og deres Lidenhed og Isolerthed bidrage vel meget til, at de hidtil
ere fundne kun af et Par Forskere.

Paa det samme Sabellarør, hvor den nys beskrevne Sympodium norvegicum var fæstet, fandtes i en liden Hule et
ungt Exemplar af Saxicava arctica, og paa denne sad en Eremitkoral, der maa henføres til Familien Monoxenidæ, og som vi
have kaldet Haimeia hyalina.

Korallen er cylindrisk, blød, 3 mm. lang, 0,759 mm- bred ned imod den nederste Ende, hvor Bagkroppen er lidt
buget, fig. i, a, førend den gaar over i den noget smalere, næsten flade, skivedannede Grunddel, fig. 1, b. — Forkroppen
smalner af imod Tentakelskiven, der er svagt hvælvet, og bærer 8 Tentakler, som ere 2 mm. lange, 0,223 mm, brede ved
Grunden og forsynede med Pinnuler, der ere 0,320 mm. lange, fig. I. Munden danner en Tverspalte med to temmelig tykke
Læber, fig. 1, c. Svælget er smalt, cylindrisk, men udvider sig meget snart, fig. i, d, og fra dets nederste, fri Rand udgaa 8
Gastralfilamenter, hvoraf de 6 korte hænge fri i Mavehulheden, imedens de to lange følge Septula lige ned til dennes Bund.

Hele Korallen har en ydre tynd Epithelialbeklædning, bestaaende af nogle Lag polyædriske Celler med excentrisk, næsten
rund Kjerne og kun lidet Protoplasmaindhold, fig. 2. Indenfor Ectodermet er et hyalint Bindevævslag, hvori der paa hele
Kroppen, lige fra Grunden og til Mundskiven, er leiret forskjelligt formede Kalklegemer, fig. 1. Disse ligge temmmelig spredte,
ere ikke forskjellige, eftersom de indtage de forskjellige Kropsdele, som almindeligt er Tilfældet; men de samme Former
træffes overalt, og bestaa hovedsagelig af Firlinger, fig. 3,4,5, Blad- og Tornekøller, fig. 6,7, og Spindler, fig. 8; imellem disse
sees hist og her enkelte simple Dobbeltstjerner, fig. I,e. Den hyppigste Form synes dog at være Firlingen. Alle Spikier ere
stærkt takkede, lidt fladtrykte, og indtage næsten samme Størrelse fra 0,133—0,178 mm. lange, 0,044 mm- brede. Paa
Kroppen iagttages enkelte Nematocyster, der dog ere temmelig sparsomme.

Tentaklerne ere vel forsynede med Kalklegemer, fig. I; de ligge langs den aborale Side og ere ordnede saaledes,
at paa den nederste Halvdel ligge to Spikier paatvers af Aboralsiden, imedens paa den øverste indtager r Spikel
Tentakelens Bredde, fig. 9. De bestaa væsentlig af aflange Plader, der ere stærkt takkede med tildels dybt indskaarne Rande, ere
fra 0,060—0,100 mm. lange, og 0,016—0,036 mm. brede, imellem disse sees enkelte Tornekøller, der ere 0,092 mm. lange,
0,024 mm. brede i den bredeste Ende; kun en og anden liden Firling iagttoges, fig. 1,9. Ved Pinnulernes Grund er der to
smaa Spikier, en paa hver Side, hvoraf den ene i Regelen er dobbelt saa lang som den anden; disse Spikier ere smale,
langstrakte og stærkt takkede, fig. 1, 9, a; forresten ere Pinnulerne uden Kalklegemer.

Paa Pinnulernes aborale Side er der baandformige Forhøininger, der løbe paaskraas over Pinnulen, fig. 9, b, og ende
lige ved Overgangen til den adorale Flade, saa at de her faa Udseende af Knuder, fig. i,f, der begrændse Pinnulens Sider,
ligesom Pinnulen ender i en Knop, fig, 1,9. Disse Baand tilligemed Endeknoppen, der dannes af flere Lag Epithelceller
(liste-formig Fortykkelse af Ectodermet), ere tæt besatte med Nematocyster; imellem Baandene ere Pinnulerne uden saadanne,
imedens hele Tentakelen forøvrigt er jævnt besat dermed.

Hele Korallens Hud er saa klar og gjennemsigtig paa vort Spiritusexemplar, at Spiklerne saavel paa Kroppen, som
paa Tentaklerne med Lethed kan iagttages under Mikroskopet selv med temmelig stærk Forstørrelse og uden nogen særegen
Præparation.

Haimeia hyalina er meget forskjellig fra Hartea elegans. Væsentligt adskiller den sig fra denne derved, at hele
Kroppen er forsynet med Spikier af Former, forskjellige fra den, der er angivet at tilhøre Hartea elegans; at Tentaklernes
Spikier ligeledes ere meget forskjellige og i rigere Mængde tilstede; at hele Korallen har Nematocyster, der paa Pinnulerne
fremtræde i Baandform.

Imedens at Hartea elegans ifølge Wright’s nøiagtige Iagttagelser ikke har Nematocyster, er det vel at lægge Mærke
til, at Gosse i sin Beskrivelse over Sarcodictyon catenata, Forbes1) angiver, at Tentaklernes Pinnuler har noget tilsvarende til
Neldebaandene hos Haimeia hyalina. Han udtrykker sig med Hensyn hertil saaledes: »The exterior surface of the pinnæ is
studded with oblong tubercles, which are set on in a spiral of about five whorls; the extreme tip being invariably crowned
by one of globose shape. Under the pressure of the compressorium, with a magnifying power of 600 diameters, these
tubercles were seen to be composed of granular tissue, enclosing moderately few cnidæ.«

Gosse antager, saavidt vi kunne skjønne, at Nematocysterne (cnidæ) paa Pinnulerne hos Sarcodictyon ligge indeni

*) Annals of Nat. History. 3rd series, Vol. II, 1858, pag. 277.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kjnofauna/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free