Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
o,oo8 mm., fig. 15. Indenfor dette Ectoderm er et Lag dels runde, dels aflange Celler, som ligge tildels i Grupper, tildels
enkeltvis. De have en tyk Membran, en temmelig stor excentrisk Kjerne med Kjernelegeme og et stærkt, brunt, pigmenteret,
finkornet Indhold, der stundom ganske skjuler Kjernen. De aflange Celler, der ere 0,056 mm. lange, 0,036 mm. brede, danner
undertiden en Forlængelse, der syntes at have en liden Aabning paa Enden, fig. 16, a. De runde ere 0,036 mm. brede, have
en lignende aflang Kjerne som de aflange; men Indholdet er ikke saa kornet, dog lige stærkt pigmenteret, fig. 16, b. Om de
aflange Celler ere encellede Slimkjertler eller kun Pigmentceller, se vi os ikke istand til at afgjøre. Indenfor Overhuden
optræder et temmeligt bredt, fibrillært Bindevævslag, fig. 18, a, hvori findes, foruden spindelformede Bindevævslegemer med lange
Udløbere, fig. 17, a, trekantede Spikier, lig dem paa Tentaklerne, 0,120 mm. lange, 0,020 mm. brede. Dette Bindevæv danner
listeformige Forlængélser ind imod de 4 Centralkanaler, hvorved fremkomme Spalter, som udgjøre Coenenchymets
Længdekanaler, der som sædvanligt ere forsynede med Længde- og Tvermuskler samt Epithel. Fra disse Længdekanaler, der ere meget
sammentrængte, udgaa Tverkanaler, der igjen forgrene sig og danne et Net af fine Nutritionskanaler, hvilke som oftest ere
opfyldte af lidt aflange Epithelceller, fig. 17, b.
Polypcellerne, ligesom Polyperne, ere forsynede med et lignende Epithel som Stokken; men medens der paa Cellerne
findes hist og her de ovenfor omtalte store Pigmentceller, ere Polyperne uden saadanne.
Polypkroppen har indenfor Ectodermet et temmelig bredt Lag fibrillært Bindevæv, fig. 18, a, hvori sees en Mængde
Saftkanaler samt enkelte Bindevævslegemer. Til den indre Flade af dette Bindevæv er fæstet longitudinelle og transverselle Muskelfibre,
hvilke gaa over paa Septa saaledes som sædvanligt, at Længdemusklerne følge den ene Side, fig. 18, b, og Tvermusklerne den
anden, fig. 18, c. Septa ere uden Kalk, ere væsentlig Forlængelser af Kroppens Bindevæv og forsynede med et Epithel, der
bestaar af flere Lag runde Celler, 0,008 mm. brede med Kjerne og Kjernelegeme. Membranen er meget tynd, Kjernen næsten
rund, og Protoplasmaindholdet ikke meget rigt, fig. 19.
Svælget er aflangt og foldet; dets udvendige Væg har et tykt Lag mørkt, kastanjebrunt, pigmenteret Epithel, fig. 18, d,
der bestaar baade af runde og lidt aflange Celler med en klar Membran og en excentrisk, aflang, brun Kjerne, samt et brunt
kornet Indhold. Cellerne ere 0,012 mm. lange, 0,006 mm. brede, fig. 20. Lignende Celler findes ogsaa iblandt Kamrenes
Epithelceller. Indenfor Epithelet er et bredt, fibrillært Bindevævslag, hvortil de longitudinelle og transverselle Muskler ere
fæstede. Svælgets indre Flade er beklædt i den øverste Del med Epithel, bestaaende af polyædriske Celler (Ectoderm), og i
den midterste og nedre Del med lignende Celler som de, der findes i Kamrene og paa Svælgets ydre Væg (Entoderm). Fra
Svælgets nederste fri Ende udgaa 8 Gastralfilamenter, hvoraf de to ere noget længere end de øvrige og følge Septula.
Gastralhulheden er kort, ender lidt afrundet, og dens Bund gaar over i en Saftkanal, der i Forening med lignende Kanaler
fra de øvrige Polyper i hver Finne danne radiære Kanaler, der forlænge sig indad til en af de 4 Længdekanaler. Paa de 6
Septula, der ikke bære Gastralfilamenter, udvikle Generationsorganerne sig som sædvanligt. Hos vort Exemplar er der i
saagodtsom hver Polyps Gastralhulhed en Mængde Æg i forskjellige Udviklingsstadier, ja hos enkelte Polyper var endog Hulheden
aldeles udspændt af Æg, hvorved Finnen paa det Sted blev noget tykkere.
Ægformige Nematocyster fandtes baade paa Stokken og Polyperne, især paa Tentaklerne.
Farve: Stokken gulrød, Polyperne mørkerøde.
Findested: Fundet af Konservator Storm ved Rødbjerg, Throndhjemsfjorden, 180 Favne, fæstet tilOculina prolifera.
Efter hvad vi ovenfor have beskrevet baade med Hensyn til Polypstokkens Ydre og dens Bygning i det Hele taget,
vil der ikke kunne reises Tvivl længere om, at Gøndul mirabilis er en Pennatulide. Men en Pennatulide uden Stilk, hvor
Rachis ved en skiveformig Basaldel er fastvoxet til det Sted, hvor den lever, er noget ganske ukjendt. Dens Organisation
frembyder Særegenheder, der tyde hen paa, at den maa betragtes som en meget lavtstaaende Pennatulide. Basaldelen med
sin skivedannede Udvidning af Sarcosomaet har jo intet tilfælles med Pennatulidernes Stilk, imedens den nærmer sig meget til
Alcyonidernes og Gorgonidernes Befæstningsmaade. — Kanalen i Polypariets Centraldel med sine Klapper minder noget om
den forlængede Gastralhulhed hos Alcyoniderne, en Antydning, der vinder i Styrke derved, at Axial-Polypen har en noget længere
Mavehulhed end de øvrige Polyper, ihvorvel den ikke længere staar i umiddelbar Forbindelse med Centralkanalen. — Det forholder
sig nemlig saaledes, at Axial-Polypens Gastralhulhed gaar over i en yderst fin Kanal, Ernæringskanal, der munder ud, saavidt
vi kunne iagttage, i den dorsale Længdekanal.
Professor Kölliker har beskrevet under Navnet Pseudogorgia Godeffroyi’) en Mellemform imellem Gorgoniderne,
Alcyoniderne og Pennatuliderne. Han ender sine Reflexioner over denne mærkelige Form paa følgende Maade: »Nach diesem
wird sich nun die Stellung der Pseudogorgia Godeffroyi dahin definiren lassen, dass dieselbe eine Urform der Pennatuliden
ist, die den Alcyoniden und Gorgoniden noch sehr nahe steht. Wäre dieselbe frei und nicht festsitzend, so würde wohl
Nie-mand eine Einreihung derselben unter die Pennatuliden beanstanden, so aber wird es richtig sein, dieselbe als eine Alcyonide
!) Beitrage zur Kenntniss der Polypen von A. Kölliker. Verhandlungen der physikal-medie. Gesellschaft in Würzburg. Neue Folge II Bd.
pag. 20. Wiirzburg 1872.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
