Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
men have 8 Polyper, hvis korte Celler staa tæt i hinanden, saa at Finnen faar et bredt Udseende, fig. 5. Paa den nederste
Halvdel af Rachis, hvor Finnerne aftage noget i Længde, alt eftersom de nærme sig Stilken, er der 9—8 Polyper paa hver,
fig. 5. Nærmest Stilken ere Finnerne yderst korte, rage kun lidet ud fra Stokken; men danne 3—4 Tverrækker paa hver
Side, fig. 5.
Polypcellerne ere indtil 4 mm. lange, stive, cylindriske med 8 Spidser omkring Aabningen og staa paa Grund af
Finnernes Dreining ligesom afvexlende, ikke i en lige Række, saaledes som Tilfældet er hos Pennatula phosphorea, imedens
de dog udgaa fra Finnens øverste, lidt konkave Rand, fig. 6, a,
Polyperne ere 6 mm. lange, hvoraf Tentaklerne ere 4 mm. lange; disse ere hvidgule, med en tyk Længdestribe af
tæt paa hinanden liggende vinrøde Spikier paa Aboralsiden, uden Cirrer paa den nederste, runde Halvdel (Skaftet), imedens
den øverste Halvdel (Bladet) har temmelig brede Cirrer med en Spikelrække paa den udvendige Flade, fig. 7.
De føromtalte pigdannede Zooider ere indtil 2 mm. lange og 0,613 mm- brede ved Grunden, fig. 8. Imedens de
øvrige Zooider have, som sædvanligt hos Pennatuliderne, en vid Mundaabning omgivet af Pigge, fig. 9, 10, saa ere de pigformede
Zooider noget anderledes dannede. Paa den konvexe Del, den der vender udad, ere i Hudens Bindevæv leirede i Pyramideform
16—20 Spilder, som ere runde, indtil 1,5 mm. lange, 0,081 mm. brede og tilspidsede i begge Ender, fig. 8, a; paa den indre
Del, som er lidt konkav, og som vender imod Rachis, er der kun nogle faa lignende Spikier. Disse Spikier slutte i Zooidens
spidse Ende sammen og lukke for Indgangen; de ere sammenbundne ved en Bindevævsmembran, hvis indre Flade er forsynet
med paalangs gaaende Muskelfibre, der ere Fortsættelser af Stokkens Længdefibre, og som strække sig op over % Dele af
Zooidens Længde. Det er sandsynligvis disse Muskelfibre, der bidrage til at aabne Zooidens Mund. Forøvrigt have disse
Zooider, som sædvanligt, to Tentakler, en foldet Mave med to Gastralfilamenter.
Axen er rund, ender nedad med en yderst fin liden Anse, 25 mm. fra Stokkens Bund; opad, hvor den ligger i
Dor-salkanalen, ender den haarfint.
Farven omtrent som paa Hovedformen. Rachis mørkerød af de i det gule Sarcosoma indleirede vinrøde Spikier.
Stilken bleg gulrød. Finnerne stærkt mørkerøde paa deres inderste konvexe Rand, som Følge af at de røde Spikier ligge der
mere kompakt paa hverandre; paa Midten ere de gulrøde, hvor Spiklerne ligge mindre tætte. Cellerne mørkerøde. Polyperne
gule, spillende lidt i det Røde, med hvidgule Tentakler, der ere forsynede med en Længderække vinrøde Spikier.
Findested: Throndhjemsfjorden.
Kophobelemnon Moebii, nob.
Tab. XII.
Syn. Kophobelemnon Leuckartii, Moebius. Die Expedition z. phys.-chem. und biolog. Untersuchung der Nordsee im
Sommer 1872, pag. 142.
Denne Søfjær blev omtrent samtidigt funden af Professor Moebius ved Lindesnæs paa 220 Favnes Dyb, og af os i
Korsfjorden (omtrent 2’/a Mil syd for Bergen) paa 150—200 Favne; men Professor Moebius opførte den i det ovennævnte
Arbeide, der udkom i 1875, som den af Kölliker beskrevne og afbildede Art Kophobelemnon Leuckartii.1) Senere have
vi erholdt flere Exemplarer, ikke alene fra Korsfjorden, men ogsaa fra Vestfjorden i Nordland, hvor den forefindes i stor
Mængde paa enkelte Lokaliteter, ligesom Bergens Museum fra Professor S. Lovén har faaet 2 Exemplarer, hvilke ere fundne i
Skagerak 1877 paa 350 Favnes Dyb. Naar undtages enkelte smaa Afvigelser, der afhænge af de forskjellige Lokaliteter, fra
hvilke de ere tagne, stemme de alle overens i de væsentligste Karakterer.
Stokken er stiv, indtil 420 mm. lang, 7 mm. bred paa Midten af Rachis, 9 mm. imod den øverste Ende, og forsynet
med en næsten kuglerund Endeblære, fig. 1. Saavel den øverste som den nederste Ende har en fin, rund Aabning.
Naar undtages de to Exemplarer fra Skagerak, hvoraf det ene var 410 mm. langt, med en 220 mm. lang Rachis,
og det andet 390 mm, langt med 220 mm. lang Rachis, var Rachis paa alle de øvrige Exemplarer næsten dobbelt saa
lang som Stilken; saaledes var paa flere Exemplarer fra Korsfjorden og Vestfjorden, hvilke havde en Længde af 390 mm.
Rachis 250 mm. lang. De udviklede Polypers Antal varierede noget, saaledes havde den fra Skagerak, hvis Længde var
1) A. Kölliker. Anatomisch-systematisclie Besehreibung der Alcyocarien. 1ste Abtit. Die Pennatuliden pag. 306. Frankfurt a. M. 1872.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
