- Project Runeberg -  Nye Alcyonider, Gorgonider og Pennatulider tilhørende Norges Faune /
27

(1883) [MARC] Author: Johan Koren, Daniel Cornelius Danielssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27

liferum, der af Kölliker ere beskrevne; heller ikke have vi fundet de af nævnte Forfatter omtalte mærkelige nydannede
Sidekanaler.1)

Septum transversale udgaar fra den indre Væg af Sarcosomaet med stærke, temmeligt tykke, membranøse Traade,
fig- 6, a, 7, a, imellem hvilke der er store Aabninger, hvorigjennem den dorsale og ventrale Kanal korrespondere med
hinanden, og paa et Tversnit af denne Del sees imellem Sideranden af Septum transversale og Sarcosomavæggen en trekantet
Aab-ning, der har Udseende af en overskaaren Kanal; men Aabningen fremkommer ved de føromtalte .membranøse Baand, hvoraf
der udgaa to divergerende fra hver Siderand af Septum. Lignende Aabninger som de, der findes imellem Randene af Septum
transversale og den indvendige Væg af Sarcosomaet, findes overalt paa dettes indre Flade i den nederste Trediedel af Stilken,
hvor disse Aabninger danne Maskerne i et meget udbredt Bindevævsnet, fig. 6, b, 7, b, og som føre ind til de overalt i
Stokken sig udbredende Ernæringskanaler. Der er saaledes i den bulbøse Del en overordentlig rig Kommunikation imellem
Længdekanalerne og Sarcosomaets Kanaler, hvorved Ernæringsvædsken gives rig Anledning til at gjennemtrænge den hele Stok.

Septum transversale er paa Midten forsynet med et Længdekar, der i den nederste Del er temmeligt smalt, men
bliver alt bredere og bredere, saa at det i den øverste Del er meget bredt og synes her at sende Sidegrene over til Sarcosomaet;
foruden denne Centralkanal er der mange yderst fine Saftkanaler, der forlænge sig op igjennem de øvrige Septa. Saavel i
disse som i Septum transversale findes de af Kölliker omtalte ovoide Kalklegemer.

Stokkens Sarcosoma dannes overalt af omtrent de samme Lag, der dog tydeligst fremtræde paa Stilken. Det
bestaar af et ydre, tyndt Epithellag (Ectoderm), indenfor hvilket er et hyalint, temmelig bredt Bindevævslag, fig. 8, a, hvori en stor
Mængde lange, trekantede Spikier ere leirede, fig. 8, b. Fra dette Bindevæv udgaa lange, listeformige Forlængelser, fig. 8, c;
der danne store aflange Spalter, fig. 8, d. Paa disse Bindevævsforlængelser, eller med andre Ord paa Saftkanalernes Vægge,
ere Længdemusklerne med Epithel fæstede i Form af smukke Blade, fig. 8, e. Bindevævsforlængelserne gaa over i et smalt
Bindevævslag, fig. 8, f, hvori sees Saftkanaler, og indenfor denne smale Bindevævsstribe sidder et temmelig bredt Lag Ringmuskler,
fig. 8, g, med det indre Epithel (Entoderm), der dannes af langstrakte Cylinderceller, og som beklæde Hovedkanalerne, fig. 8, h.

Paa Rachis er det meget vanskeligere at kunne deschiffrere Lagene, fordi Polyperne og Zooiderne optage et stort
Rum og gjør, at Sarcosomaet paa de af dem indtagne Steder er tyndere og ligesom mere sammenpresset; men ogsaa der
have vi fundet de samme Lag. Bindevævet er stærkere opfyldt af Spikier; Spalterne, som findes i det, og som danne
Saftkanalerne, ere trangere og Ringmusklerne ere meget sparsommere, men træde dog tydeligt frem paa enkelte Steder af
Ventral-fladen og i Polypcellerne. Næsten overalt paa Rachis findes i Bindevævsforlængelserne Spikier, fig. 5, b; paa Stilken ere disse
i Regelen leirede kun i Bindevævets ydre Lag, saaledes som Tilfældet er overalt i Sarcosomaet hos Kophobelemnon stelliferum.
Kölliker har hos denne Art ikke fundet Ringmuskler i Rachis.

Gjennemskjæres Sarcosomaet efter Længden, sees paa hele den indre Flade en Mængde smaa Tverspalter, der føre
ind til den Rigdom af Saftkanaler, hvoraf Sarcosomaet er optaget, saaledes at langs hele Polypstokken er der en rigelig
Kommunikation imellem Hovedlængdekanalerne og Sarcosomaet.

Polypens Krop har et ydre Epithellag, der dog er noget bredere end paa Stokkens Sarcosoma; indenfor det er et
hyalint Bindevævslag, hvori sees Ernæringskanaler, Bindevævslegemer med Udløbere og en stor Mængde paa hverandre liggende
Spikier, fig. 9, a; til dette Lag ere Længdemusklerne fæstede, indenfor hvilke findes Ringmusklerne med den indre
Epithelial-beklædning. Svælgets (Mavens) Væg er paa sin ydre Flade beklædt med et tykt, kastaniebrunt, pigmenteret Epithellag,
fig. 9, b, indenfor dette er et temmeligt bredt Bindevævslag, hvori Saftkanaler, og i den øverste Halvdel af Svælgvæggen findes i
dette Bindevæv en stor Mængde lignende Spikier som i Huden, fig. 9, c. Til Bindevævet fæster sig Muskellaget, bestaaende
af Længdemuskler og sparsomme Ringmuskler, hvilke beklædes af Epithel, som dannes af meget lange, rødgule Cylinderceller,
fig. 10, a, hvorimellem sees særegne aflange, næsten farvefrie Celler, fyldte med en finkornet Masse, og som antagelig ere
Slimceller, fig. 10, b, der afsondre den Slim, der ligesom tapetserer Svælgets indre Væg.

De imellem Svælget og Kroppens indre Væg værende 8 Septa (Sarcosepta), fig. 9. d, dannes af en hyalin
Bindevævs-lamel, hvori findes foruden Bindevævslegemer med Udløbere tillige mange Saftkanaler, der ere udfyldte af Cylinderepithel, og
endelig ovoide Kalklegemer. Bindevævslamellen er paa den ene Side beklædt af transverselle Muskelfibre (Protractores) og paa
den anden af longitudinelle (Retractores), hvilke Muskellag ere forsynede med et Epithelialovertræk, bestaaende af
Cylinderceller. I Væggene af Septa er der mange smaa, aflange Aabninger, hvorved Kamrene kommunicere med hinanden. Disse to
Muskellag gaa over saavel paa Svælget, hvor de udbrede sig i forskjellige Retninger, som paa Kropsvæggen, ligesom de fortsættes
paa Gastralfilamenterne, samt helt ned igjennem Septula. Professor Kölliker har først paavist den særegne bilaterale Symetri
i Bygningen af Septa hos Alcyonarierne.8) Senere har Dr. Rötteken3) omtalt hos Veritillum cynomorum en bilateral symetrisk
Ordning i de nævnte Septa, idet han beskriver Længdemusklerne (Köllikers Retractores); men Tvermusklerne nævner han ikke,
saa at der er Grund til at antage, at han aldeles ikke har iagttaget dem. Professor G. Pouchet og A. Myévre have i sin
udførlige Afhandling over Muskelbygningen hos Slægten Alcyonium.4) omtalt Muskelordningen i Septa hos Alcyonarierne og beskre-

x) A. Kölliker. Anat.-syst. Beschr. d. Alcyonarien. 1ste. Abth. Die Pennatuliden pag. 299.

2) Ueber dell Ban der Renillen, der physikal.-raed. Gesellseliaft in Würzburg, mitgetheilt am 4ten Febr, 1871.

3) Sitzungsberichte der Oberhessiehen Gesellschaft für Natur uud Hoilkunde, Giesen 8te März 1871, pag. 5.

4) Journal de l’anatomie et de la Physiologie, Mai, 1870, Paris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kjnofauna/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free