Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTEN OG UNDERBEVIDSTHEDEN
Vi læste i vor Barndom et Eventyr, der hed »Dejligheden og Uhyret«. Det handlede
om en henrivende smuk Kvinde der, tvungen til at følge en Mand, som var forvandlet
til stor Hæslighed, fik Medlidenhed med ham, da hun saa ham ligge blødende og
tilsyneladende død. Da elskede hun ham, og hendes Kærlighed forvandlede ham til Prins
igen. Det psychologiske Moment var det, der foregik i hende, da Medlidenheden blev vakt.
Hvor er det psychologiske Moment i det, vi kalder moderne Kunst? De unge
skønhedselskende Mænd og Kvinder tvinges suggestivt ind i et Martyrium, og en Dag
er deres Sjæleliv forandret saaledes, at de elsker det, der for dem selv og andre
oprindelig er grimt. Ogsaa her haaber man paa Befrielsen. Nogle tager
Prmsefomemmeiserne med over i den nye Tilstand og maler Mennesker rosenrøde og gule; andre viser
deres medfødte barbariske Temperament, naar de maler Svimmelheden ved at kigge
ned i en Elevatorskakt. Der er Mulighed for alt i det sære Drømmeliv, hvor
Personerne gærer. Men en Mening er der naturligvis deri, og jeg skal forsøge — for mit
Vedkommende — at udtrykke, hvad der ligger i de tilsyneladende saa underlige, ofte
hæslige moderne Kunstfænomener.
Det er en Kendsgerning, at vor Bevidsthed som Helhed arbejder langt mere
omfattende og med finere Kombinationer af krydsende Tanker end vi gør os det klart
under Dagliglivets praktiske Forhold. Uanede Forestillinger dukker op som af en
Underbevidsthed og viser sig at have en Charme ved dette, at de bestemmes af
Mulighederne mere end af Realiteterne. At sanse Omverdenen i Kraft af saadanne
Forestillinger, der er dannede i et selvstændigt Bevidsthedsliv, kaldes Intuition. Der findes
Love for det intuitive ligesom for det positive, og disse Love er ikke mindre rigtige,
selvom de ikke falder sammen altid med hine. Det, der for den praktiske Mand kan
synes urimeligt, fordi han ikke sanser det saaledes, har jo Videnskaben ofte intuitivt
erkendt og bevist, f. Eks. at Jorden er rund, og at den svæver i Verdensrummet. (Man
gaar endog saa vidt nu i Mathematikken at undersøge, hvilke Sætninger, der vilde
fremkomme, hvis en af de af Euklid definerede Grundsætninger for den elementære
Geometri udelades.)
Det interesserer os her at iagttage, hvorledes Kunsten er i Stand til saa at sige
at anskueliggøre Underbevidsthedens Arbejde og tvinge os til en bestemt Art af
Intuition; af forskellige Grunde vælger jeg først Eksempler fra Poesien, dels fordi denne
Kunstart efter sit Væsen er den gudbenaadede Intuitions Kunst, og dels fordi den er
lettest at analysere skriftlig.
Aar estrup slutter en lHle Serie af erotiske Ritorneller med et Udtryk for den
fortvivlede Længsel, der er som en Taareflod igennem Minderne; intuitivt ser han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
